Rejsehold har vurderet måltiderne på alle plejecentre
På plejecentrene i Slagelse Kommune er det ikke Michelin-stjerner, som er blevet uddelt til køkkenerne, men derimod Det gyldne Bestik. Et rejsehold har besøgt de forskellige kommunale køkkener uanmeldt for at sætte fokus på de ældres frokost gennem en vurdering af både maden, udvalget, smagen, borddækning mv. Målet var at sætte fokus på vigtigheden af dagens måltider, da mange ældre på plejecentre er undervægtige.