Forskellige håndværk for børn og deres voksne

Alle fem hverdage i uge 42 byder på forskellige aktiviteter.essesmedning

Mandag kl. 13 & 14.30 er der smedning. Smed en stegegaffel, en bøfvender, en krog eller andre småting – oplev hvordan det er at arbejde med det rødglødende jern. Tag tøj på, der må blive beskidt og helst ikke kunststof. Der er begrænset antal pladser, så tilmelding er nødvendigt.

Tirsdag kl. 13-16 får kreativiteten frit løb. Vi maler, trykker og klistrer med tørrede blade og skovens materialer – vi sætter det sammen til fantastiske kunstværker på gamle malerier. Her er der plads til alle, der kigger forbi.

Onsdag kl. 13-16 skal der hækles. Det er blevet meget populært at hækle sine egne ting – punge, blomster, dyr og meget andet. Kom og lær at hækle. Der er begrænset antal pladser, så tilmelding er nødvendigt.

Torsdag kl. 13-16 skal der ”Re-designes”. Har du noget tøj, du synes trænger til at blive frisket op? Så tag det med på museet, så ser vi hvordan vi sammen kan trylle det om med bånd, perler, broderi, nål og tråd. Her er der plads til alle, der kigger forbi.

Fredag kl. 13-16 sætter vi fingrene i træet. Der skal saves, slibes, bores, hamres og limes, så det ender et smukt foderbræt til havens fugle. Der er begrænset antal pladser, så tilmelding er nødvendigt.

Det koster 20 kr. for hver aktivitet, når entreen er betalt. Tilmelding til de enkelte dage foregår på slagelse@vestmuseum.dk. Aktiviteterne er overvejende for børn over 8 år ifølge med voksne.