Seneste indlæg

Pressefoto

Lån bøger direkte fra hylden!

Nu er det endnu nemmere at låne bøger på biblioteket. Med en ny funktion i bibliotekets app kan du hurtigt låne bøger direkte fra hylden med din smartphone.
Med bibliotekernes app Biblioteket kan du, udover at scanne og låne, bl.a. søge og reservere, holde styr på dine lån, få et digitalt lånerkort og samtidig få en masse inspiration til det næste lån.

Foto: ABW

Kommunerne kan spare over 5,6 milliarder kroner på ledelse og administration

Kommunerne og regionerne skal spare 3 mia. kr. på administration ifølge regeringsgrundlaget. Det er udgangspunktet, når KL og regeringen nu er i gang med at forhandle rammerne for kommunernes økonomi i 2025. En ny analyse fra CEPOS viser, hvor meget kommunerne kan spare på de såkaldte ’kolde hænder’, ved at lade sig inspirere af hinanden.
”Vores analyse viser, at regeringens målsætning om at spare 3 mia. kr. på ’kolde hænder’ ikke bare er realistisk, men faktisk forholdsvis konservativ. Der er nemlig plads til en langt mere ambitiøs målsætning,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Kongegaarden inviterer til Pianistgalla

Kongegaarden inviterer til Pianistgalla

Det bliver en helt særlig oplevelse, når Kongegaarden inviterer til Pianistgalla i den smukke, intime koncertsal med egnens bedste Steinwayflygel torsdag 30. maj kl. 18.
Det stærke program omfatter klassiske klaverværker opført af hele tre talentfulde pianister fra Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums kandidatklasse.
Formatet er fyraftenskoncert (75 minutter) og den fair billetpris inkluderer et glas vin i selskab med musikerne efter koncerten. Har man tid og lyst omfatter billetten også en gratis omvisning i den aktuelle kunstudstilling DOUBLE kl. 17.15.

Pressefoto

AffaldPlus vinder Verdensmålspris

Et forsøg med at genanvende eternit uden asbest er ført til, at AffaldPlus vandt en fornem pris til Brancheforeningen Cirkulærs årsmøde i Aarhus. Forsøget har været så succesfuldt, at det nu implementeres på AffaldPlus’ otte største genbrugspladser.
Forsøget har været så stor en succes, at ordningen pr. 1. maj 2024 er blevet gjort permanent og implementeret på AffaldPlus’ otte største genbrugspladser (Haslev, Korsør, Næstved, Ringsted, Rønnede, Slagelse, Sorø og Vordingborg), hvor der er opsat specifikke containere til indsamling af eternitplader produceret efter 1988.

Muslimer For Fred kommer til Korsør

Muslimer For Fred kommer til Korsør

Muslimer For Fred vil være at finde på torvet i Korsør lørdag d. 25/05-2024 kl. 10-14.
“Det er vores opgave som muslimer at vores familier, venner og naboer har det godt. Vi skal passe på hinanden og udvise respekt for hinandens tro og traditioner, uanset om man tror på gud eller ej,” siger Imam, Muhammad Akram Mehmood.

Foto: Jakob Boserup

Landsmøde i Muskelsvindfonden: I år med sprut og nøgne mennesker

I weekenden den 24.-26. maj 2024 holder Muskelsvindfonden sit årlige landsmøde, hvor medlemmer mødes på tværs. For første gang kan deltagerne i år se frem til at opleve ‘Pærfekt Gin & Croquis’ fredag aften.
Musholm Ferie-, Sport og Konferencecenter i Korsør danner atter ramme om Muskelsvindfondens årlige landsmøde. Landsmødet byder både på den traditionelle generalforsamling, nye debatspor, valg til den politiske ledelse samt ikke sociale aktiviteter for både børn, unge og voksne. 

Foto: ZTRONG

Vi ved det bare 

Siden 2012 har ZTRONG tilbudt ledere at blive certificeret protreptiker, Ole Fogh Kirkeby er deres faste censor.
De er specialiseret i at gøre uddannelsen praksisnær – så du direkte kan bruge det du lærer i din praksis.
Snart starter en ny uddannelse, og de holder GRATIS online informationsmøder for alle interesserede i Korsør. 

Birkegårdens Haver søger butiks- og servicemedarbejder over 18 år

Birkegårdens Haver søger butiks- og servicemedarbejder over 18 år

Kan du skabe glæde for kunderne, og er du servicemindet? Så er du godt på vej til at blive den nye ekspedient i Birkegårdens Haver:
De søger en der kan arbejde mandag, torsdag og fredag i lige uger, og mandag, lørdag – søndag i ulige uger.
Jobbet vil hovedsageligt bestå i at ekspedere og vejlede kunder i butikken og billetten. Du har mulighed for at kunne få flere timer f.eks. med havearbejde, hvis dine kompetencer og ønsker er der.

Pressefoto

Mød Kaare Golles i Kongegaarden

Den 28. maj 2024, 17:00 – 18:30, kan du møde billedkunstneren Kaare Golles til et hyggeligt fyraftensarrangement i Kongegaarden. Han er uddannet fra Malmø Kunstakademi i 2014 og har deltaget i forskellige udstillinger i både ind- og udland. Nu har han skabt en række nye værker til deres aktuelle udstilling DOUBLE // 7+12 SKULPTURER, som man kan opleve indtil den 9. juni. 
Hør Kaare Golles fortælle om sit daglige kunstneriske arbejde, sine værker på udstillingen og om, hvordan det har været at samarbejde med Jóhan Martin Christiansen og en professionel kunstinstitution i Korsør.

Koncert med Mestersangerne

Koncert med Mestersangerne

Tårnborg kirke byder velkommen til et brag af en koncert, med masser af fest og højt humør, når “Mestersangerne” kommer på besøg den 26. maj kl. 16.
“Mestersangerne” er kendte fra koncerter i Korsør Kulturhus, og kommer altså nu til Tårnborg Kirke. De består af Mezzosopran Karin Kjerumgaard, Tenor Michael Duncan og Bariton John Anderberg samt Pianist Birger Andersen.