Seneste indlæg

Foredrag om forskelle på mænds og kvinders hjerner

Foredrag om forskelle på mænds og kvinders hjerner

Gigtforeningens Vestsjællandskreds inviterer til et spændende og tankevækkende foredrag, du ikke må gå glip af. Her kan du blive klogere på, hvorfor mænd og kvinder ofte reagerer forskelligt på krise og modgang – og hvad det betyder i hverdagen.

Hjerneforsker Ann E. Knudsen fortæller blandt andet om de forskelle i mænds og kvinders hjerner, som kan være med til at forklare, hvorfor vi håndterer udfordringer på forskellige måder. Hun kommer også ind på, hvordan man kan få mænd og kvinder til at samarbejde bedre.

Karsten Bo Larsen Foto: Jakob Melgaard

Hvordan klarer dit lokale gymnasium sig?

Snart skal tusindvis af unge mennesker starte i gymnasiet, og der er stor forskel på, hvilke gymnasier i Danmark, der er bedst til at løfte eleverne fagligt, viser ny analyse fra CEPOS.

På baggrund af resultaterne fra studentereksamen 2025 har CEPOS beregnet undervisningseffekten, der er skolernes evne til at forbedre elevernes samlede karaktergennemsnit ved studentereksamen i forhold til det, som man kan forvente ud fra elevernes sociale baggrund.

“Hvis du kommer fra et velstillet hjem, har du væsentlig bedre forudsætninger for at opnå høje karakterer. Derfor er det nødvendigt at tage højde for elevernes baggrund, når man sammenligner skolerne,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef hos CEPOS.

Pressefoto

Tryghed og bonus er på stemmesedlen

Skal TryghedsGruppen udbetale mere i bonus til medlemmerne? Skal der bruges flere penge på lokale projekter, der styrker trygheden? Eller skal der være mere fokus på at lave medlemsarrangementer for TryghedsGruppens medlemmer?

Det kan hver fjerde borger i Region Sjælland være med til at bestemme, når de fra den 19. januar skal vælge, hvem der skal repræsentere dem i TryghedsGruppens repræsentantskab. Der kan stemmes til og med den 2. februar.

Pressefoto

Comwell Klarskovgaard: Status efter brand og forventet genåbning

Efter branden på Comwell Klarskovgaard kort før jul har Comwell Hotels haft fuldt fokus på at tage hånd om både gæster og medarbejdere samt på at hjælpe de gæster, der havde bookinger i starten af det nye år.

Siden da har bygningens ejer, Proark koncernen, arbejdet tæt sammen med Comwell Hotels, relevante myndigheder og fagfolk for at skabe et grundigt overblik over brandens omfang og de næste skridt frem mod en genåbning.

Den konkrete planlægning af genopbygningen af de berørte dele af hotellet går nu i gang. På baggrund af de foreløbige vurderinger forventer Comwell, at de brandramte områder kan stå genopført, og dermed klar til genåbning af Comwell Klarskovgaard 1. september i 2027.

Mikael Rasmussen - pressefoto

Bliv klogere på søvn og sundhed

Har du svært ved at sove – eller vil du bare gerne forstå, hvorfor søvn betyder så meget for både krop og psyke? Så er der god grund til at sætte kryds i kalenderen.

Gigtforeningens Vestsjællandskreds inviterer til et spændende og meget relevant foredrag om søvn.

Søvnvejleder Mikael Rasmussen fortæller om, hvorfor en god nattesøvn er vigtig for både helbred og mental trivsel.

Foto: ABW

5,9 mio. kr. til mere tryghed i Region Sjælland

Har man en god idé til et projekt eller en aktivitet, der kan skabe mere tryghed, kan man ansøge TrygFonden om midler. TryghedsGruppens regionale råd i Region Sjælland har netop uddelt 5.950.673 kr. til nye tryghedsskabende projekter og aktiviteter i regionen. De nye donationer er uddelt efter fire ud af TrygFondens i alt fem overordnede mål og skal alle bidrage til at styrke trygheden i det sjællandske.

AffaldPlus. Foto: Mathias Christensen

AffaldPlus har fået ny bestyrelse

På årets første bestyrelsesmøde den 9. januar 2026 konstituerede AffaldPlus’ nye bestyrelse sig. Udskiftningen sker som et naturligt følge af kommunalvalget tilbage i november. AffaldPlus er nemlig ejet af seks kommuner (Faxe, Næstved, Ringsted, Slagelse, Sorø og Vordingborg), og bestyrelsen er som udgangspunkt sammensat af borgmestrene fra disse kommuner samt tre eksterne bestyrelsesmedlemmer og en medarbejderrepræsentant.

Credit: Dit Odense og TrygFonden

Mange hjerteløbere i Region Sjælland

I Region Sjælland er der 7.707 hjerteløbere. Det svarer til 900 hjerteløbere pr. 100.000 indbyggere. Hjerteløberordningen har i Region Sjælland i 2025 været aktiveret 385 gange, og i 99 pct. af tilfældene har mindst én hjerteløber accepteret alarmen. I 98 pct. af de tilfælde, hvor Hjerteløberordningen har været aktiveret i regionen, har mindst to hjerteløbere accepteret alarmen.

Pressefoto

Stort tillykke

Kort før jul fik tre nye ernæringsassistenter svendebrevet i hånden på ZBC Roskilde.

Daniel Reniedo Wesselhoff Petersen fra FGU Syd- og Vestsjælland i Korsør fik kammeratskabsprisen fra Kost og Ernæringsforbundet

Foto: ABW

Politirapporten fra 2025-12-22

En 31-årig mand blev nytårsdag fremstillet i grundlovsforhør i retten. Han blev anholdt nytårsnat klokken 2.32, efter at politiet kort forinden på baggrund af et tip havde fundet en signalpistol, en pistol med ammunition og en større mængde hash, kokain og amfetamin på en adresse i Korsør. Den 31-årige er sigtet for overtrædelse af våbenloven og straffelovens bestemmelser om våben og ulovlige stoffer, og han blev i retten varetægtsfængslet frem til den 28. januar. Da retsmødet blev afviklet for lukkede døre, har politiet ikke yderligere oplysninger.