Deltag i vores quiz om madaffald og få viden om indsamling af batterier
Test din viden om madaffald og vind | Ny film om behandling af madaffald | Batterier til genanvendelse

Vi håber, du har haft en god sommer og er klar til at gå efteråret i møde. Hos AffaldPlus har vi bl.a. brugt sommeren til at indføre et par nye afleveringsmuligheder på genbrugspladserne og flere ændringer er på vej i løbet af efteråret.
Derfor skal du aflevere madaffald til genbrug
Vi er virkelig gode til at sortere madaffald fra til genanvendelse. Med en indsamlingseffektivitet på ca. 75 % overgås madaffaldet kun af glasindsamlingen, som vi klarer allerbedst. Alligevel ender 50 kg madaffald pr. husstand årligt i restaffaldet i stedet for til madaffald.
Test din viden om sortering af madaffald og vind!
Vi har lavet en lille quiz, hvor du kan teste, om du har styr på sorteringen af madaffald. Test dig selv og vind! Vi trækker en vinder den 10. september 2021.
Deltag i quiz om madaffald Link
Link I videoen kan du se madaffaldets vej, fra du har afleveret det, til det bliver til gødning og bæredygtig energi.
Videoen er udarbejdet i godt samarbejde med ARC, ARGO og Vestforbrænding.
VIDSTE DU? I marts fik modtog vi 55 % mere affald på genbrugspladserne, end vi normalt gør. Især mængderne af ‘beton og tegl’, ‘jord’ og ‘gips’ eksploderede, så noget tyder på, at der har været gang i byggeprojekterne i de små hjem.
Knap halvdelen af de brugte batterier ender det forkerte sted
Batterier indeholder mange sjældne råstoffer, der er vanskelige at udvinde fra naturen. Derfor er der en stor miljømæssig gevinst, hvis flere batterier sendes til genanvendelse. I dag ender knap halvdelen desværre i restaffaldet eller ‘småt brændbart’.
Tilbage til producenterne
Batterier er omfattet af reglerne om producentansvar.Det betyder, at producenter og importører af batterier skal sørge for at tage batterierne tilbage, når de er udtjente. Når du afleverer dine batterier til genanvendelse, sørger vi for, at de kommer retur til det rette sted.
Link
Ny kampagne fra Elretur
Elretur har lavet en ny kampagne Link , der skal få os til at aflevere flere gamle batterier til genanvendelse.
Til at sprede budskabet har de allieret sig med Bodil Jørgensen, der har til opgave at give en “sviner” til alle batterisynderne. En sviner som kan sendes videre…
Link Garagesalg PlusButikken i Næstved holder garagesalg hver mandag kl. 10-14. Det foregår til venstre for butikkens indgang. Garagesalget byder på varer, der er endnu billigere end normalt.
Læs mere om PlusButikken i Næstved LinkLink Tag i PlusByg i Næstved Kig forbi vores genbrugsbyggemarked og find netop dét lille bræt, vindue eller stykke værktøj, du mangler. Vi har også større møbler og holder åbent seks ud af ugens syv dage.
Læs mere om PlusByg Link
Link
Mad- og drikkekartoner
Siden den 1. juli har du kunnet aflevere mad- og drikkekartoner på vores genbrugspladser. Husk at kartonerne skal være tømt for indhold og meget gerne foldede. Kartonerne sendes til genanvendelse i Tyskland, da vi ikke har anlæg til det i Danmark.