Rundvisning med Slagelse Museum i området ved Tårnborg borgruin og kirke.

Tårnborg, der ligger på østsiden af Korsør Nor, er opført som led i en befæstning til beskyttelse af Storebælt. Stedet fungerede som overfartssted mellem Sjælland og Fyn i vikingetid og middelalder. I tilknytning til sejladsen opstod en markedsplads og en købstad, der fik privilegie i midten af 1200- tallet, hvor også Tårnborg Kirke blev opført. Området var dengang en del af Valdemar den Stores krongods. Skiftende konger, bl.a. Erik Menved tog ophold på Tårnborg, hvor han holdt danehof omkring 1308. I midten af 1400-tallet nedlagde Erik af Pommern Tårnborg og flyttede befæstningen af Storebælt til Korsør.  

Aftenens tur går rundt om kirken og borgbanken, hvor den tidligere købstad har ligget. Herfra er der en fantastisk udsigt over Storebælt.

Det er nødvendigt at købe billet på forhånd via vestmuseum.billetexpressen.dk.

Tid: 12. juni kl.19.00-20.30.

Mødested: P-plads ved Tårnborg Kirke, Marsk Stigs Vej 65, Halseby, Korsør.

Tårnborg Kirke. Foto: Museum Vestsjælland