Sjællands Teater byder indenfor til PLATFORM, der er en åben scene, arrangeret af unge, lokale talenter. PLATFORM afholdes næste gang lørdag d. 28. januar på Teatret Fair Play i Holbæk.

Billetter for publikum koster 30 kr. og købes her: https://het.dk/program/platform/
Der er gratis adgang for optrædende.

PLATFORM er, som navnet antyder, en platform, hvor kreative talenter kan melde sig til og optræde med en valgfri kunstart. Platform er udviklet af unge, til unge og for unge – men alle er velkomne uanset alder.

PLATFORM er en mulighed for kreative sjæle til at eksperimentere med egne projekter, værker og evner overfor et publikum, som tager imod nye kunstnere med åbne arme.

Det kan f.eks. være en skuespiller, der vil afprøve en bestemt scene for et publikum, en billedkunstner der vil præsentere sine nye værker, en forfatter der vil læse op af et digt, en sanger eller musiker der vil optræde med nye numre, eller en komiker der vil afprøve sine nyeste jokes.

For at blive en såkaldt ”platformer” skal man melde sig som optrædende på forhånd ved at skrive til: platformfairbooking@gmail.com. Deadline er mandag d. 23. januar.

Sebastian Ravn er en af arrangørerne, og han optræder også som vært, når PLATFORM afholdes. Han glæder sig til årets første PLATFORM, og siger:

”Hvis du har en performer eller en form for kunstner i maven, men mangler et sted at optræde eller udstille, så skriv endelig til os og fortæl os om det. PLATFORM har plads til alle niveauer, genrer og udtryksformer og alle slags erfaring, fx indenfor performance, lyrik, musik, stand-up eller billedkunst. PLATFORM afholdes på Teatret Fair Play i trygge og intime rammer.”

Efter de forskellige optrædener er der mulighed for at hygge og snakke med både publikum og de andre ”platformere”.

Dørene åbner kl. 19.30 – første “platformer” går på kl. 20.00. I løbet af aftenen vil der være billige drikkevarer, som kan købes i baren.

PLATFORM

Lørdag d. 28. januar 2023 på Teatret Fair Play, Borchsvej 3, 4300 Holbæk

Dørene åbner kl. 19.30 – første “platformer” går på kl. 20.00

Billetter for publikum koster 30 kr. og købes via www.sjællandsteater.dk
Der er gratis adgang for optrædende

Kommende PLATFORM-arrangementer:

28. januar 2023
11. marts 2023
6. maj 2023

For at blive en såkaldt ”plaformer” skal man melde sig som optrædende på forhånd ved at skrive til: platformfairbooking@gmail.com

PLATFORM har sin egen facebook-side, hvor man kan holde sig opdateret: https://www.facebook.com/profile.php?id=100071886393904

 

Foto: Holbæk Teater