Jethoni kunst og foredrag
Sorøvej 11
4200  Slagelse
22 61 21 29

“Vi elsker naturen omkring Korsør, hvor jeg maler mine oliemalerier i Kunstnerværkstedet Kabeldepotet på Korsør havn. Mine akrylmalerier maler jeg i mit atelier på den gamle popkornfabrik i Slagelse, hvor jeg også har besøgsgalleri og salon med bl.a. “KlimaRummet” og “PyramideRummet”.”

Sådan siger Jethonis stifter, Jesper Thomas Nielsen, Pyramide- & Klimakunstner, som har boet i Svenstrup siden 2015.

Alle er velkomne 24Syv365 – du kan få det hele for dig selv ved at booke en tid.

Pyramidevæg af Jethoni

Passion for pyramider
Jethonis passion for pyramider stammer helt tilbage fra Jespers ungdom, hvor han blev draget af pyramideformen i logoet på sin lokale løbeklub. Siden har der ikke været nogen vej tilbage. Vejen har altid peget fremad, ud i verden til lande med pyramider som Peru, Mexico, Egypten og Italien, hver med deres særegne historie, myter og mysterier, som Jesper er nødt til at løse, skrive om, holde foredrag om, male og på anden vis bearbejde til kunst og kunstprojekter.

“Ingen andre i Danmark har forfulgt pyramidens fascinerende form som jeg har gjort det. Det er min passion! Jeg er pyramidekunstner med hele min sjæl og hjerte,” fortæller Jesper Thomas Nielsen.

Jethoni Pyramide

Klima
Jesper er en kunstner drevet af entusiasme og fyldt med mange spændende ideer. Nogle af dem kanaliseres ud i projekter, der forener kunst og et aktuelt emne, såsom projektet ”Jethoni-Project: Please Protect our Planet”:

“Her har jeg valgt at lade kunsten være min stemme og vise, hvor galt det står til med vores klima via collager lavet af indsamlet affald fundet på ture ved vandet. Det nytter at kæmpe for en ren natur og jeg ønsker med projektet at give folk oplysning og indsigt, så de bliver bevidste om, at det er muligt at gøre en forskel hver dag, ved at passe på naturen og ved at belaste klimaet så lidt som muligt. Jeg har derfor taget initiativ til flere affaldsindsamlinger. Projektet breder sig som gode ringe i vandet – både lokalt og globalt. Det giver god mening og god energi!”

Troldmandens Pyramide i Uxmal, Yucatan-halvøen, Mexico.

Inspiration fra drømme
Det at male giver Jesper en intens glæde, og hans værker er ofte udtryksfulde, men også nonfigurative, kubistiske og figurative.

“Jeg får min inspiration fra litteraturen, i naturen, af dejlige tanker, fra rejser, farver, filosofi, poesi og i min glæde samt i mine drømme. Mit indre univers bliver udtrykt på lærredet. Når jeg maler er mine tanker smukke og det bringer kreativitet samt poesi til mig,” fortæller Jesper.

Værkerne har bl.a. ført til debut i 2011 i den etablerede kunstverden på den statsanerkendte censurerede udstilling “Kunstnernes Påskeudstilling” i Aarhus Kunsthal, Danmarks Radio, Rom, Zürich, Miami og Barcelona.

sølvpartner