Væk kirkens historie til live med Museum Vestsjælland mandag den 9. januar kl. 17-18.30.

Foto: Steen Olsson

Sct. Bendts Kirke er blandt Skandinaviens største ældste kirker af mursten. Den blev påbegyndt af Kong Valdemar den Store til ære for hans dræbte og helgenkårede far, Knud Lavard. På omvisningen vækker vi kirkens historie til live med fortællinger om det ældste Ringsted og møntprægning på byens kongsgård i vikingetiden. Vi hører om Valdemar den Store og hans kloster- og kirkebyggeri, om kirkens helgen Knud Lavard, dronning Dagmar og de øvrige kongegrave. Til sidst skal vi besøge kirkens museum, hvor der er fund fra kongegravene. Blandt andet Dronning Berengarias sorte fletning. Mødested: Sct. Bendts kirkes P-plads, Sct. Bendtsgade 9, 4100 Ringsted Det er nødvendigt at købe billet på forhånd via vestmuseum.billetexpressen.dk Ill.: Sct. Bendts Kirke. .