Hedensk Julemarked. Foto rga

Det er ikke kun danskerne der bakker op omkring det hedenske her op til jul.

Til Hedensk julemarked i Korsør Lystskov var der også et par stykker fra udlandet, som var mødt op for at formidle og sælge af deres medbragte krystaller, sten, drømmefangere m.m.

Der var også smagsprøver på diverse hjemmebrygget mjød i flere af standene. Her kunne der smages på alt fra den almindelige mjød til mjød med forskellige smage, så som solbær, hyldeblomst, chili og endda en speciel varm mjød, som er god her op til jul.

 

Loke Troldravn. Foto: rga

 

Loke Troldravn fra Lokes Livseliksir fortæller, at han i alle sine hjemmebrygget mjød har tilsat brændenælde, hvilket skulle forhindre de såkaldte tømmermænd at komme på besøg.

Nogle af de besøgende var Asatroende, mens andre blot var nysgerrige og det gav anledning til mange gode snakke rundt om ved boderne. Flere besøgende havde fundet specielle julegaver, som var mere personlige end dem de ellers ville have valgt.