Vi håber, du får en rigtig dejlig jul og et godt nytår!

Asbest skal nu afleveres indpakket Fra 1. januar 2022 skal al asbest, uanset om det er støvende eller ej, afleveres i tæt og lukket emballage på AffaldPlus’ genbrugspladser.

De nye regler indføres for at forbedre miljøet på vores genbrugspladser til gavn for både medarbejdere, kunder og natur. Asbest er nemlig ekstremt sundhedsfarligt, og vi vil gerne sikre os, at der ikke kan spredes asbestholdigt støv til omgivelserne – hverken på vej til genbrugspladsen eller når du afleverer dit affald.

Kravet om emballering gælder for både hele plader, knuste plader og rester fra tagrensning. Læs mere om asbest

Julens og nytårets helligdage Alle AffaldPlus’ genbrugspladser, PlusButikker og PlusByg holder lukket følgende dage: • Fredag den 24. december • Lørdag den 25. december • Søndag den 26. december • Fredag den 31. december • Lørdag den 1. januar

De øvrige dage følges de normale åbningstider. Se også: www.affaldplus.dk/helligdage

Vi holder åbent den 15. december Vi har meldt ud flere steder, at vores genbrugspladser og fire butikker var lukkede den 15. december pga. den årlige uddannelsesdag for personalet.

De nye coronarestriktioner spænder dog ben for, at vi kan afvikle dagen som planlagt, og derfor er alle pladser og butikker åbent som normalt på onsdag den 15. december.

VIDSTE DU? Efter kommunalvalget blev der afleveret 12,62 ton valgplakater på vores genbrugspladser. Plakaterne, som er lavet af plast, bliver nedkværnet og genanvendt i bil- og byggeindustrien.

Du kan stadig nå at være med i vores adventskalender Der er to låger og dermed også to præmier tilbage i vores adventskalender. Skynd dig ind og deltag – så er du med i lodtrækningen om en biograftur for to!

Deltag i adventskalender

Karise Haveaffald midlertidig lukket Karise Haveaffald skal have lagt asfalt, så regnvandet kan afledes til kloak. I den forbindelse lukker haveaffaldspladsen mellem den 13. december 2021 og den 14. januar 2022 (begge dage inkl.). Læs mere

Tømninger i juleferien Skraldemændene gør et kæmpe stykke arbejde – også i julen! Men der kan være ændringer i dine tømninger i forbindelse med ferien. Besøg din kommunes hjemmeside eller tjek din tømmekalender, så du er forberedt.

Mellemstort elektronik Du fik måske anskaffet dig nyt elektronik til Black Friday, og derfor er det tid til at skille sig af med det gamle. I ‘mellemstort elektronik’ kan du aflevere elektroniske apparater mellem 50 og 120 cm . Fx støvsugere, gulvhøjtalere og computere uden skærme.

Læs mere om, hvad der sker med elektronikaffald

Julens affald Juletiden er hård for miljøet. Vi køber stort ind: Gaver, mad og pynt, og vores øgede forbrug fører store affaldsmængder med sig. Men du kan være med til at gøre en forskel og gøre noget godt for miljøet. Du kan bl.a. gøre julen mere grøn ved at genbruge så meget som muligt og sortere dit juleaffald. Få tips og tricks her på siden

Gavepapir og gavebånd Gavepapir og gavebånd skal i restaffald derhjemme eller ‘rest efter sortering’ på genbrugspladsen. Altså hører det IKKE til i din beholder til papir og pap.

Juletræet Genbrugs- og haveaffaldspladserne er klar til at modtage dit juletræ. Træerne bliver omdannet til biobrændsel og bruges på det nybyggede Sorø Bioenergi.

Nytårsfyrværkeri Affyret nytårsfyrværkeri skal i ‘rest efter sortering’. Ligger du inde med ikke-affyret, lovligt nytårskrudt, skal det afleveres som ‘farligt affald’ på genbrugspladserne.