Sydsjællands og Lolland Falsters Politi opfordre på deres Facebook til at anmelde bøller.

Politikredsen har gennem den seneste tid oplevet flere tilfælde hvor unge mennesker ikke anmelder forskellige episoder, de er ude for særligt i nattelivet. Det kan være egentlige voldelige overfald, men det kan også være, at de unge tvinges til at aflevere mobiltelefoner eller ure.

Gerningsmændene er typisk andre unge, som færdes i grupper og intimiderer deres omgivelser. Man kan med god grund kalde dem bøller. Øjensynligt spreder der sig en frygt blandt de unge og en fælles fortælling om, at disse bøller hævner sig, hvis man anmelder sådanne episoder til politiet eller vidner mod dem.

Det betyder, at man i nogle lokalsamfund kommer ind i en nedadgående spiral i form af en selvopfyldende profeti. Bøllerne får overtaget og bliver urørlige. Det betyder ikke, at de stopper – tværtimod.

Politiet har svært ved at komme efter bøllerne, da episoderne ikke bliver anmeldt.

Du kan læse mere her.