Volleyligaen (herrer) 6/10-2023 kl. 19.30 i Korsørhallen
VK Vestsjælland – ASV Elite 3-1 (20-25, 25-11, 25-23, 31-29)

Volleyligaen er atter gået i gang, og det lokale mandskab fra VK Vestsjælland har været i kamp de gange i indeværende sæson. I den første kamp var holdet på besøg hos Amager VK, og her var det hjemmeholdet der trak det længste strå og vandt kampen 3-1. VKV var opsatte på at råde bod på det skuffende resultat, da de skulle møde ASV Elite fra Århus i den efterfølgende runde.

Jyderne gæstede Korsørhallen fredag klokken 19.30, som er blevet VKV’s faste kampdag på hjemmebane efter at have afprøvet konceptet i sidste sæson med stor opbakning. ASV kom dog bedst fra start og vandt det første sæt 25-20. Derefter kom VKV ellers op på hesten igen og vandt overbevisende 25-11 i det efterfølgende sæt og gik dermed ind til sidste halvdel af kampen med en god portion selvtillid.

Tredje og fjerde sæt skulle dog vise sig at blive mere spændende, da vestsjællænderne blot vandt sættene med mindst mulig margen 25-25 og 31-29. Dermed kunne jublen bryde løs i Korsørhallen, og hjemmeholdet havde taget en vigtig skalp i Volleyligaen. Der var flere profiler på VKV’s hold der gjorde en god figur, og det var dermed en flot kollektiv indsats, der sikrede den gode resultat.

Head coach Rolf Meegdes udtaler: “Efter sidste uges blamage mod Amager var det dejligt at komme hjem i Korsørhallen og få vist, at vi heldigvis godt kan spille volleyball. Hele vejen rundt var der flotte præstationer fra folk i modtagning, angreb og blokspil. Nu ser vi frem mod næste kamp mod Gentofte, som vil bliver udfordrende”.

Allerede i næste weekend venter næste udfordring, når holdet gæster Kildeskovshallen og Gentofte Volley på lørdag klokken 14.00.

 

Foto: Patrick Dufrêche