Sammen med din allerbedste hundeven kan du nyde de skønne forårshaver, fyldt med påskeliljer, hyacinter og krokus. En oplevelse til glæde for både to-benede og fire-benede i Birkegårdens Haver. Den første hundedag er den 20. april!
Husk, at hunden skal være i snor, og du skal selv samle op efter vovsen.
Førerhunde er altid velkomne, og de tilbyder særlige p-pladser i skyggen til biler med hunde i. Det er altid muligt at lufte hunden på marken, og rolige hunde kan passes i billethuset, mens I går tur i haverne på ikke-hundedage.
En dag om måneden åbner de dørene for, at du kan tage din hund med ind i haverne og nyde en hyggelig dag sammen.
Sæt krydser i kalenderen: De har Hundedage på følgende datoer: Den 20. april, 11. og 27. maj, 15. juni, 13. juli, 17. august, 13. september, 12. oktober, 28. november og 5., 12., 19. og 28. december.
Se mere her:
Hundedag i april – Birkegårdens Haver
