Skal det være graffiti eller landskabsmalerier? Det store arbejde på Solens Plads i Korsør er gået i gang, men det er stadig ikke bestemt, hvordan pladsen skal udsmykkes. Derfor inviterer Slagelse Kommune nu til workshop tirsdag den 23. maj kl. 16-19. Her kan alle interesserede få medindflydelse på, hvordan Solens Plads skal se ud.

Kilde: Slagelse Kommune

 

Ejerne af Havnegade 7 er blandt deltagerne i projektet, da de har sagt ja til at lade husets gavl dekorere. Også en redskabscontainer på Solens Plads skal dekoreres. Der er desuden planer om at opføre et vandkunstværk. Hvordan det skal se ud, er også noget, som deltagerne kan få indflydelse på.

Hvordan skal Solens Plads udsmykkes? Det kan alle interesserede få indflydelse på den 23. maj, hvor der er workshop om emnet. Læs mere om arrangementet her.