Slagelse Kommune er gået yderligere 4 pladser frem på DI listen over det lokale erhvervsklima.
Således ligger Slagelse nu på en samlet 22. plads, og er dermed placeret i den øverste 4. del af samtlige landets kommuner.
“Det er altid positivt med fremgang, og denne gang er vi gået 4 pladser samlet frem på listen – i nogle af målepunkterne enddog over 40 pladser” siger borgmester, Stén Knuth.
“Det største ryk med over 40 pladser omhandler den kommunale sagsbehandling, hvor Slagelse Kommune nu ligger på en 3. plads”
Og netop den kommunale sagsbehandling hæfter Slagelse Erhvervscenter sig ved som en meget positiv ting. “Vi arbejder og praktiserer med begrebet en indgang for erhvervslivet, og vi har sammen med kommunen iværksat flere tiltag som dagligt bidrager med mere og større imødekommenhed overfor vores virksomheder” siger Slagelse Erhvervscenters formand, Flemming Hansen og fortsætter: “Det er glædeligt, at den målrettede indsats nu afspejles i DI´s måling og vi fortsætter naturligvis indsatsen for at yde virksomhederne en excellent virksomhedsservice. Dette samtidig med at vi er meget opmærksomme på at vore virksomheder i stigende grad mangler kvalificeret arbejdskraft. Vi vil, i samarbejde med Kommunens Jobcenter og uddannelsesinstitutionerne, i den kommende tid søge at møde denne udfordring, således at vore virksomheder kan fortsætte den positive vækst” slutter formanden.
”Ved de netop afsluttede budgetforhandlinger har byrådet også vedtaget et styrket fokus på hele fødekæden mod arbejdsmarked, nemlig bedre overgange til ungdomsuddannelserne, samarbejde om praktikpladser og mere målrettet indsats på jobcenteret for at få flere med” underbygger borgmesteren.
Der er da også plads til forbedringer, herunder information og dialog med Kommunen. Og netop her arbejder kommunen og Erhvervscentret målrettet på at forbedre informationen og dialogen.
“Erhvervscentret er jo blot inde i sit 2. år, og er stadigvæk under indkøring på flere områder, og det går den rigtige vej og der er ingen tvivl om at fordelene ved at etablere Erhvervscentret vil være en fortsat styrkelse for vores kommune”, konkluderer Stén Knuth.
Slagelse Kommune er faktisk gået frem i syv ud af de 11 hovedkategorier som undersøgelsen måler på, hvilket er en flot fremgang, der samtidig fastsegmenteret alsidigheden og tyngden i kommunens samarbejde med erhvervslivet.
“Sorø Kommune har taget en kvantespring på listen, og det glæder os som nabokommune at de gør det godt. Vi kan alle lære af hinanden, og vi vil naturligvis kigge lidt nærmere på Sorøs succes, hvor det samtidig glæder mig, at vi har et formidabelt samarbejde med Sorø Kommune”, siger Stén Knuth.
“Nu vil vi kigge dybere i undersøgelsen, for det er en god indikator som fortæller os om kommunen er på rette vej. Og det har undersøgelsen jo netop vist er tilfældet, med et samlet ryk på 4 pladser til en tilfredsstillende placering som nummer 22”, slutter Slagelse Kommunes borgmester.