Borgere, interesseorganisationer og virksomheder har mulighed for at blive hørt i budgetprocessen.

Der er to runder høringer.

Høringsrunde nr. 1 starter onsdag d. 10. august og slutter torsdag d. 18. august

Formålet med første runde er, at borgere og interessenter kan komme med kommentarer til det budgetmateriale, som indgår i den politiske behandling. Materialet kan læses på Slagelse Kommunes hjemmeside, se link nederst. Kommentarer sendes til byrådet, så byrådspolitikerne kan læse dem før budgetseminaret, hvor partierne forventes at indgå en budgetaftale for 2017.

Høringsrunde nr. 2. starter tirsdag d. 13. september og slutter tirsdag d. 20. september

Anden runde starter efter byrådet har indgået budgetaftalen. Her kan borgere som har læst budgettet og set på prioriteringerne for det kommende år give bemærkninger, før budgettet vedtages endeligt i byrådet.

Fakta:

Du kan læse budgetteksterne på denne adresse:

www.slagelse.dk/Budget2017

Alle høringsberettigede har mulighed for, at sende høringssvar pr. mail eller brev til:

Center for Økonomi

Budget og Planlægning

Rådhuspladsen 11

4200 Slagelse

Eller på mail budgetogplanlaegning@slagelse.dk

Modtagne høringssvar til 1. høringsrunde vil blive videreformidlet til Byrådet forud for årets budgetseminarer, som finder sted den torsdag d. 1. september. Det skal tydeligt fremgå, hvem der afgiver høringssvaret, og høringssvar skal være afleveret senest torsdag d. 18. august.

Byrådet behandler budgettet to gange i byrådssalen. Der er 1. behandling mandag d. 19. september og borgere kan til 2. høringsrunde indsende høringssvar frem til den 20. september, så byrådet kan nå at læse høringssvarene før 2. behandling i byrådssalen den mandag d. 10. oktober, hvor budgettet endelig vedtages.

image001