En gruppe på ca. 40 personer var fredag aften samlet på parkeringspladsen ved Korsør station til den 4 eftersøgning efter den forsvundne 18 årige Emilie Meng, som indtil videre har været sporløst forsvundet i en måned.
Indsatslederen, som kommer fra foreningen Missing People Lars Jensen, bød de fremmødte velkommen, og orienterede om, hvem det var de ledte efter, og efter hvilke retningslinjer de søgte, herefter blev folkene orienteret om, at de godt kunne sige fra, hvis de ikke ønskede at blive filmet. Det var der så en person, der gerne ville undgå, så det ønske har fotografen selvfølgelig opfyldt.
Efter indledningen blev pressen så kontaktet af Lars Jensen, som oplyste om, at pressefolk ikke var velkommen ude i eftersøgningsområdet, og hvis vi ikke kunne forstå det, så ville han sørge for, at vi blev fjernet, af hvem blev ikke oplyst.
Eftersøgningen var lokaliseret i det samme område tæt på stationen, som tidligere er blevet eftersøgt af både mennesker og hunde 3 gange uden held. Hvorfor eftersøgningen skulle udføres i netop dette område, ville ingen udtale sig om.
Omkring 25 personer stillede sig nu op på en række, som rakte omkring 35 meter, så begynde selve eftersøgningen ved at rode i skovbund og bevoksning med hænder og kæppe. Efter en halv time hvor rækken af eftersøgere kun havde bevæget sig ca. 4 meter, fordi man var ved at falde over hinanden, blev pressen igen bedt om at forlade området, og igen skete det med trusler om, at ellers ville man stoppe eftersøgningen. Fotografen valgte så at forlade stedet, uden nogen forklaring på, hvorfor man denne gang pludselig ikke var velkommen til at følge eftersøgningen.
Området der skulle søges i, var holdt hemmelig indtil dagen, men hvorfor selve eftersøgningen nu pludselig også skulle være hemmelig, virker underlig og efterlader en masse ubesvarede spørgsmål.
Tekst og foto: Preben Madsen/Media Næstved.