Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Korsør i tidsrummet 2024/08/26 til 2024/09/03.

KORSØR: Piller og hash, men ikke noget kørekort
Torsdag klokken 18.04 standsede politiet en bilist i Jens Baggesens Gade i Korsør. Det var en 25-årig mand uden fast bopæl, og han havde ikke noget kørekort. Derfor blev han sigtet for kørsel uden førerret, og da han flere gange tidligere var blevet sigtet for at køre uden kørekort, blev den bil, han kørte i, beslaglagt på stedet. Ejeren af bilen var en 27-årig kvinde fra Sorø, og hun blev sigtet for at overlade sin bil til en person uden kørekort. Den 25-årige havde også 4,8 gram kokain og 23 tabletter, som var steroider, og derfor blev han også sigtet for overtrædelse af henholdsvis lov om euforiserende stoffer og lov om forbud mod visse dopingmidler.

KORSØR: To sigtet efter røveri
Onsdag klokken 10.22 var en forretning på Havnepladsen i Korsør udsat for et røveri. En mand kom ind i forretningen, og med en pistollignende genstand truede han en medarbejder til at udlevere et mindre beløb i mønter, hvorefter gerningsmanden stak af. Adskillige politipatruljer blev sendt til Korsør, og politiets efterforskning førte frem til, at to mænd blev anholdt lidt senere om eftermiddagen. Klokken 13.04 anholdt politiet en 18-årig mand fra lokalområdet, og klokken 14.49 blev en 25-årig mand, også fra lokalområdet, anholdt. Den 25-årige var i bil og virkede påvirket, så han blev sigtet for kørsel i påvirket tilstand, og begge de anholdte blev sigtet for særlig farligt røveri.

KORSØR: Tre sigtet efter slagsmål
Politiet fik lørdag klokken 0.21 en anmeldelse om, at der var gang i et slagsmål på Halsskovvej i Korsør. Det var tre mænd, der var kommet op at toppes: en 24-årig mand fra Korsør, en 21-årig mand fra Slagelse og en 20-årig mand fra Korsør, og de blev alle tre sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Korsør Skovvej Lørdag kl. 23.35 – 00.50 En blev sigtet for spirituskørsel, og en blev sigtet for at køre bil, selv om han var frakendt førerretten.
Korsør Ndr. Ringgade Søndag kl. 22.05 – 22.20 En blev sigtet for spirituskørsel.

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Korsør Vestmotorvejen Kl. 13.31 – 19.20 6236 198 90 km/t 168 km/t 3 klip og 2 betingede frakendelser