Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Korsør i tidsrummet 2024/07/22 til 2024/07/30.

KORSØR: To fulde knallertkørere
Torsdag klokken 21.10 standsede lokalpolitiet to knallertkørere på Caspar Brands Plads i Korsør. Det var to 45-årige mænd fra Korsør, og en alkometertest viste, at de begge to havde en promille, der var et solidt stykke over det tilladte. Den ene – som ikke havde brugt styrthjelm – blæste alkometeret op på en værdi over to, og det kvalificerer til betegnelsen vanvidskørsel. Begge blev sigtet for spirituskørsel, og føreren med den høje promille fik knallerten, som i øvrigt tilhørte den anden knallerist, beslaglagt, og han blev også sigtet for at køre uden styrthjelm.

KORSØR: Tunede knallerter ved Baggesenskolen
Efter en anmeldelse om, at nogle unge kørte omkring på larmende og tunede knallerter omkring Baggesenskolen, lod Lokalpolitiet tirsdag aften vejen falde forbi. Her traf politibetjentene 15 unge i alderen 13-18 år, og nogle af dem havde også fået noget at drikke. Der var til gengæld ingen spor af knallerter, men betjentene fik en opbyggelig og adfærdsregulerende snak med de unge.

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar  
Korsør Caspar Brands Plads Torsdag klokken 21.10 45-årig mand fra Korsør Spirituskørsel
Korsør Caspar Brands Plads Torsdag klokken 21.10 45-årig mand fra Korsør Spirituskørsel