Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Korsør i tidsrummet 2024/07/01 til 2024/07/09.
KORSØR: 12 blitzet i hastighedskontrol
Torsdag mellem klokken 9.37 og 10.35 holdt en af politiets målevogne fra den automatiske trafikkontrol på Storebæltsbroerne. På grund af den stærke blæst var hastighedsbegrænsningen sat ned til 90 km/t på broen, men det var der 12 ud af 1477 trafikanter, der ikke respekterede. Den højeste hastighed blev målt til 120 km/t, så der dumper snart en sommerhilsen fra politiets bødekontor ind i e-boksen til de travle bilister.
KORSØR: 58-årig sigtet for røveri efter overfald
Politiet blev kort efter midnat fredag kaldt til et værtshus i Korsør, hvor en kvinde var blevet overfaldet. Det var en 46-årig kvinde, der var blevet antastet af en fjern bekendt, som sammen med en anden mand havde råbt ad hende, spyttet og trukket hende omkuld på gulvet. Gerningsmændene krævede at få udleveret kvindens telefon, og det fik de. Den 46-årige kvinde blev kørt til et rutinetjek på sygehuset i Slagelse, og på baggrund af vidneudsagn fandt politiet kort efter frem til en 58-årig mand, der blev anholdt klokken 0.53 på sin bopæl i Korsør. Han blev sigtet for røveri og taget med til afhøring på politistationen i Slagelse. Han fortalte, at han havde smidt telefonen fra sig, og bagefter fandt politiet den da også i nærheden af gerningsstedet. Den 58-årige blev løsladt igen klokken 2.00, og politiet har en god formodning om identiteten på den anden mand.
KORSØR: Ramte autoværn – bilen blev beslaglagt
Mandag klokken 11.10 fik politiet en anmeldelse om, at en varebil holdt stille på højbroen over Storebælt efter at have ramt autoværnet. Personale fra Storebæltsbroen tilbageholdt føreren af bilen, en 45-årig mand fra Søborg, og da politiet ankom, viste en alkometertest, at han havde en promille, der var noget højere end 2. En gentagelse af testen kort efter gav igen et højt resultat. Derfor blev den 45-årige anholdt og sigtet for spirituskørsel og på grund af promillens størrelse blev den bil, han kørte i, beslaglagt på stedet.
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
---|---|---|---|---|
Korsør | Hulbyvej | Mandag klokken 14.00 – tirsdag klokken 13.00 | Værktøj |
By | Vej | Tid | Kontrol- lerede |
Fart- bilister |
Tilladt | Hurtigste | Klip |
---|---|---|---|---|---|---|---|
Korsør | Halsebyvej, Svenstrup | Mandag klokken 8.14-9.50 | 33 | – | – | – | – |
Korsør | Vestmotorvejen | Torsdag klokken 8.38-9.35 | 836 | 3 | 110 km/t | 140 km/t | – |
Korsør | Vestmotorvejen | Torsdag klokken 11.07-13.00 | 2939 | – | – | – | – |
Korsør | Vestmotorvejen på Storebælt | Torsdag klokken 9.37-10.35 | 1477 | 12 | 90 km/t | 120 km/t | – |
Korsør | Vestmotorvejen ved Storebælt | Mandag klokken 14.15-19.15 | 5497 | 40 | 110 km/t | 132 km/t | – |
Korsør | Vestmotorvejen ved Storebælt | Mandag klokken 14.38-19.15 | 4680 | 32 | 110 km/t | 137 km/t | – |
Korsør | Skovvej | Søndag klokken 14.14-19.50 | 2034 | 7 | 50 km/t | 88 km/t | Et klip |
Korsør | Tårnborgvej | Fredag klokken 18.02-22.45 | 796 | 2 | 50 km/t | 72 km/t | Et klip |
Korsør | Vestmotorvejen | Fredag klokken 7.48-13.20 | 7251 | 178 | 90 km/t | 128 km/t | Fire klip |