Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Korsør i tidsrummet 2024/01/29 til 2024/02/06.
KORSØR: Kørte bil trods frakendt kørekort
Politiet standsede fredag klokken 20.10 en bil, da den kom kørende ad Bernstensgade i Korsør. I bilen sad en 60-årig mand fra københavnsområdet, og det viste sig at han var frakendt førerretten. Da det bestemt ikke var første gang han havde kørt bil uden gyldigt kørekort, blev hans bil beslaglagt, og den 60-årige blev sigtet efter færdselsloven.
KORSØR: Spøgelsesbilist
En 72-årig mand fra Jylland havde af uvisse årsager fået vendt sin varebil, da han søndag aften klokken 21.42 kom kørende ad Vestmotorvejen ved betalingsanlægget ved Storebæltsbroen, så han kom til at køre mod færdselsretningen. Kort efter foretog han en uvending, så han kørte retur mod betalingsanlægget, hvor den 72-årige forsøgte at løfte en af bommene op, så han kunne køre igennem. Få minutter efter anmeldelsen fandt en politipatulje frem til manden, som blev sigtet efter færdselsloven. Heldigvis kom ingen til skade ved den potentielt meget farlige situation.
By | Vej | Tidspunkt | Kommentar |
---|---|---|---|
Korsør | Birchnersgade ved Baggesenskolen | Torsdag klokken 7.40-8.10 | Den sureste uge: Ingen problemer, og trafikanterne respekterede skolepatruljerne |
By | Vej | Tid | Kontrol- lerede |
Fart- bilister |
Tilladt | Hurtigste | Klip |
---|---|---|---|---|---|---|---|
Korsør | Tårnborgvej | Torsdag klokken 10.37-13.15 | 721 | 7 | 50 km/t | 62 km/t | – |