Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Korsør i tidsrummet 2023/09/25 til 2023/10/03.

KORSØR: Gav politibetjent et knytnæveslag
Fredag aften fik politiet en anmeldelse om, at der var en gæst på en adresse i Korsør, og at han ikke længere var ønsket på stedet. Imidlertid ville han ikke af egen kraft forlade lejligheden, og da politiet kom, lykkedes det manden at slå ud efter den ene af betjentene, som fik et knytnæveslag i ansigtet. Manden, der er 58 år gammel og fra lokalområdet, blev anholdt klokken 18.00 og sigtet for vold mod politiet. Han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 4.18 lørdag morgen.

KORSØR: Mænd på skinnerne
Lørdag formiddag måtte en politipatrulje køre til Korsør station, hvor et par tilsyneladende berusede mænd opførte sig noget uhensigtsmæssigt. De var aggressive overfor de andre folk på stedet, og de gik rundt på skinnerne til fare for dem selv. Da betjentene kom til stedet, fik de fat i mændene, som begge blev anholdt og sigtet efter jernbaneloven. Det drejer sig om en 31-årig og en 28-årig mand fra hhv. Kolding og Nuuk. Den 31-årige blev desuden sigtet efter ordensbekendtgørelsen, da han i særlig grad var opfarende, højtråbende og frembrusende. De blev begge taget med til politistationen i Næstved, hvor de fik lov at hvile ud et par timer.

KORSØR: Skubberi på Solens Plads
To mænd ragede tirsdag formiddag uklar på Solens Plads i Korsør. En 63-årig mand gav en 61-årig mand flere knytnæveslag i brystet, tilsyneladende efter en ophedet ordveksling. Den 63-årige, der var noget spirituspåvirket, blev anholdt klokken 10.42 og sigtet for vold, og han blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 11.55.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Korsør Revvej Lørdag klokken 20.42 Endnu ikke opgjort om der er stjålet noget  

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Korsør Skovvej Lørdag klokken 17.23-18.31 250 5 60 km/t 76 km/t
Korsør Storebæltsbroerne Onsdag klokken 05.57-11.15 5212 114 110 km/t 153 km/t 2
Korsør Dyrehovedsgårdsvej Allé Onsdag klokken 14.30-18.30 81 50 km/t
Korsør Vestmotorvejen Tirsdag klokken 10.51-16.13 6360 125 110 km/t 148 km/t