Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Korsør i tidsrummet 28. August 2017 til 5. September 2017.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

SPRITBILISTER
Politiet fik fredag eftermiddag klokken 14.54 en anmeldelse om, at der blev sejlet med vandski efter en motorbåd i Korsør Havn til gene og fare for de andre i havnen. En politipatrulje kørte straks til området, men føreren af motorbåden havde i mellemtiden stoppet sit forehavende, og alt var roligt igen. Politiet holder generelt øje med farvandene via deres maritime enhed, MARSIKPOL, som patruljerer rutinemæssigt i farvandene ved vores politikreds, men kører selvfølgelig også – som i dette tilfælde – på hjul ad landvejen til havne og strande, hvis der kommer anmeldelser om generende eller farlig sejlads.

 

HÆNDELSER
KORSØR: Mange besøgte politi-stand ved folkefest
I anledning af Korsør Kulturel Folkefest havde politiet en opstilling med en patruljevogn på både Kajgade fredag aften og Motalavej lørdag fra klokken 8 til 16, hvor man kunne møde sit lokalpoliti, og få en snak om fx nabohjælp, konfliktråd, indbrudsforebyggelse og andre politiemner. Der var god stemning og rigtig mange kom forbi – bl.a. for at få taget billeder af deres børn og unge sammen med betjentene, men også for at tale om og få mere at vide om politiets arbejde.

KORSØR: Politiet kaldt til vandsportscenter
Politiets maritime enhed, MARSIKPOL, patruljerer rutinemæssigt i farvandene ved vores politikreds. Politiets arbejde til vands er en del af indsatsen for at forhindre farlig og generende sejlads. Og farligt og generende var det netop tirsdag aften klokken 19.30, hvor politiet fik en anmeldelse fra vandsportscentret i Korsør, om at flere vandscootere og en speedbåde sejlede faretruende tæt og i høj fart ved en badebro. Politiet var kort efter på stedet, og her traf betjentene flere af de lidt for fartglade personer. En 21-årig mand fra Slagelse-egnen og 51-årig fra Boeslunde blev sigtet for overtrædelse af søfartsreglerne.

KORSØR: 39-årig mand faldt ud af vindue på 1. sal
Søndag klokken 13.32 fik politiet via 112 besked om, at en 39-årig mand var faldet ud af et vindue på Havnegade i Korsør. Han var ved at ordne et tagvindue, da han faldt tre til fire meter ned på asfalt. Han fik skader i ansigtet og brækkede flere ribben, og han blev fløjet til Rigshospitalet i helikopter. På Rigshospitalet fortalte de senere, at mandens tilstand ikke var stabil, men han var ikke i kritisk tilstand, lød vurderingen.

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Korsør Vestmotorvejen Klokken 7.51-13.47 ATK 5748 484 110 km/t 165 km/t Fire klip og en ubetinget frakendelse