Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Korsør i tidsrummet 28. Marts til 5. April 2017.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-korsoer.dk
HÆNDELSER
KORSØR: Straksdom til 26-årig voldsmand
Onsdag blev en 26-årig mand fra Korsør fremstillet i grundlovsforhør i retten i Næstved. Den 26-årige var blevet anholdt tidligere på natten og sigtet for såkaldt kvalificeret vold mod sin kæreste, en 27-årig kvinde fra Korsør. De to var blevet uenige i løbet af tirsdag aften, og den 26-årige nikkede hende en skalle og slog hende flere gange med knytnæver, inden han snittede hende i kinden med en kniv.Retten takserede volden til en ubetinget fængselsstraf på otte måneder, og den 26-årige er varetægtsfængslet , indtil afsoningen kan begynde.

KORSØR: Over Storebælt uden kørekort
Mandag klokken 15.07 skete et mindre færdselsuheld på Storebæltsbroen. En 29-årig mand fra Svendborg var på vej i vestlig retning og på østbroen overså han, at den forankørende bil med en 77-årig mand fra Fåborg ved rattet ikke kørte ligeså hurtigt som ham selv. De stødte sammen og kørte ud i autoværnet, men ingen af dem kom til skade ved uheldet. Det viste sig, at den 29-årige var frakendt kørekortet, og han blev derfor sigtet for kørsel i frakendelsestiden. Ejeren af bilen – en 30-årig kvinde fra Nyborg – blev sigtet for at have overladt sin bil til en person, der ikke har noget kørekort.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Korsør Halskovvej Hus Mandag klokken 16 – fredag midnat Fire dåser cola
Korsør Ved Lunden Hus Lørdag klokken 12 – mandag klokken 10 Elværktøj og alm. værktøj

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Korsør Motalavej Fredag klokken 18.30 – 19.00 Målrettet færdselskontrol: Ingen sager.

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Korsør Vestmotorvejen Fredag klokken 13.29 – 19.55 ATK 9472 759 12 klip og tre betingede frakendelser
Korsør Vestmotorvejen Klokken 14.01-20 ATK 6045 536 110 km/t 172 km/t Syv klip og to betingede frakendelser