Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Korsør i tidsrummet Okt 04, 2016 til Okt 12, 2016.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-korsoer.dk

SLAGELSE: Umulig passager havde ulovlige piller

En passager med toget fra København mod Slagelse kunne lørdag aften ikke finde ud af at opføre sig ordentligt. Da togpersonalet kontaktede politiet havde den umulige passager gemt sig på toilettet, hvor han sad og røg så røgalarmen hele tiden blev aktiveret. Politiet ventede derfor på Slagelse Station, hvor de ventede på passageren, der er 38 år og fra Korsør. Da betjentene fik fat i den 38-årige blev han visiteret, og her fandt de nogle Ketogan-piller han ikke rigtig kunne redegøre for. Så derfor blev han sigtet efter lov om euforiserende stoffer.

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Korsør Motalavej Lørdag klokken 19.55 – 20.15 15 køretøjer blev standset og kontrolleret: en blev anholdt og sigtet for kørsel uden førerret.