Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Korsør i tidsrummet 14-22. juni 2016.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@ditkorsoer.dk
To mænd overfaldet
Tirsdag aften blev to mænd overfaldet i Korsør. Det er en 22-årig mand fra Frederikshavn og en 24-årig fra Hjørring, som på en bodega i Korsør havde mødt tre andre, som de røg et par cigaretter med. På vej til en lejlighed et ukendt sted i Korsør blev de to nordjyder umotiveret overfaldet af de tre andre. Den ene fik flere slag i hovedet, og den anden faldt omkuld og blev sparket og trampet på kroppen. Herefter forsvandt gerningsmændene. De to overfaldne blev kørt til behandling på sygehuset i Slagelse, men politiet hører gerne fra evt. vidner, der har oplysninger om overfaldet, som skete omkring klokken 23.

Politiet kommer hen over en weekend på besøg hos temmelig mange værtshuse, cafeer, restauranter og diskoteker. Denne weekend har vi i aften- og nattetimerne fx besøgt 53 forskellige beværtninger eller dansesteder fordelt over hele politikredsen. Nogle af stederne kontrollerede vi, at restauratørerne overholdt reglerne, og andre steder stak vi bare lige hovedet forbi for at sikre os, at alt var i orden. Og det var det heldigvis i langt de fleste tilfælde med god stemning og glade mennesker.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Korsør Christiansgave Hus Torsdag klokken 12.00 – torsdag klokken 22.15 2 bærbare computere, pas, lamper samt dansk og udenlandsk valuta

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Korsør Motalavej Fredag klokken 19.30 – 20.30 21 køretøjer standset og kontrolleret: 3 blev sigtet for ikke at benytte sikkerhedssele.
Korsør Tårnborgvej Klokken 09.20 – 10.20 Bestilt færdselskontrol: 0 sager
Korsør Dyrehovedgårds Allé Klokken 20.30 – 21.15 Bestilt knallertkontrol: 3 knallerter truffet. 0 sager