Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Korsør i tidsrummet 8.- 16. November 2016.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-korsoer.dk
HÆNDELSER
KORSØR: To unge ville stjæle knallerter

To unge fyre på henholdsvis 15 og 17 blev natten til tirsdag anholdt ved ungdomsskolen på Halsskov Tværvej i Korsør. Det skete, efter at et vagtselskab havde anmeldt til politiet, at der var uvedkommende på stedet, og at der var gået en alarm. De uvedkommende – der altså viste sig at være de to fyre – blev overrasket af en vægter, mens de stod i et knallertrum i færd med at stjæle to knallerter. Kort efter ankom politiet og betjentene anholdt de to klokken 2.52, som blev sigtet for indbrud. Den 17-årige blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 4.40, mens den 15-årige blev kørt hjem til sine forældre.

KORSØR: Standset med påhængsvognen fuld af PlayStations
En politipatrulje kørte natten til onsdag på Vestmotorvejen, og ved Tjærebyafkørslen holdt en bil med en påhængsvogn i rabatten. Føreren var en 25-årig mand fra Frederiksberg og der var desuden en 19-årig mand og en 25-årig mand fra Haderup, og de virkede lidt utilpasse ved politiet. Ved nærmere eftersyn kom der ikke færre end 167 nye PlayStation 4 til syne i påhængsvognen og derudover nogle nye mobiltelefoner. De tre mænd kunne ikke helt redegøre for, hvor elektronikken kom fra og hvem der skulle modtage den, og derfor blev de alle tre anholdt klokken 0.55 og taget med til politistationen i Slagelse. De er sigtet for tyveri og skal nu afhøres nærmere.

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Korsør Motalavej Fredag kl. 10.40 – 11.10 12 køretøjer standset – ingen sager.
Korsør Motalavej Fredag kl. 11.10 – 11.40 12 køretøjer standset – ingen sager.
Korsør Søndag kl. 00.00 – 01.00 10 køretøjer standset – ingen sager.

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Korsør Storebæltsbroen Lørdag kl. 8.52 – 13.44 ATK 5079 539 110 km/t 165 km/t 21 klip og to betingede frakendelser
Korsør Storebæltsbroen Søndag kl. 8.25 – 13.45 ATK 4742 110 km/t 180 km/t 24 klip og to betingede frakendelser
Korsør Storebæltsbroen Torsdag klokken 15.45 – 22.20 ATK 4678 672 110 km/t 206 km/t 28 klip og 5 betingede frakendelser

politirapporten-foto-anne-beth-witte-1