Ny kampagne skal lokke flere praktiserende læger til Region Sjælland
Region Sjælland og PLO-Sjælland går sammen om ny kampagne for at få flere til at blive praktiserende læge i regionen.
Region Sjælland og PLO-Sjælland går sammen om ny kampagne for at få flere til at blive praktiserende læge i regionen.
Gigtforeningens Vestsjællandskreds inviterer alle borgere på tur til Tissø Vikingecenter den 10. juni 2023. Det starter med en rundvisning, hvor Estrid fra centret vil fortælle. Turen er handicapvenlig, så alle kan være med.
På batterivej i Korsør mødte politiets patrulje fredag klokken 21.59 en bil, som var meldt stjålet. Inde i bilen sad to mænd på 30 og 42, der sad og drak alkohol. Ingen af dem havde gyldigt kørekort og bilnøglen vidste de ikke, hvor var henne. Mændene havde ganske rigtig ikke bilnøglen, men da de blev visiteret, var der både en kniv og mindre mængder hash, kokain og amfetamin gemt rundt i lommerne og i bilen. Det blev mændene sigtet for.
Friluftsrådet uddeler i år Blå Flag til 153 strande og 15 havne i Danmark. Derudover kan 68 badesteder hejse Badepunkt-flaget, som signalerer badested med unikke frilufts- eller naturoplevelser. Find det gode badevand her.
I mange år har kunst og pinse gået hånd i hånd i det Midt- og Vestsjællandske, og i år er ingen undtagelse. Kunstnere og kunsthåndværkere har budt kunstinteresserede fra nær og fjern indenfor i værksteder, gallerier, udstillingssteder og private hjem under Kunstdagene.
Ny CEPOS-analyse viser stor forskel på personaleudskiftningen i ældreplejen mellem kommuner. Der er stor forskel på, hvor gode de enkelte kommuner er til at fastholde ansatte i ældrepleje. Find din kommune på kortet på hjemmesiden
Kommunerne Odsherred, Kalundborg, Slagelse, Sorø, Ringsted og Lejre er gået sammen om at udvikle sjove litterære vandringer for børnefamilier i seks skove i Midt- og Vestsjælland.
BarokBureauet er inviteret til Kongegaarden for at spille underholdende og sanselig musik af Prætorius, Sweelinck og Scheidt samt engelske maskedanse.
Slagelse Kommunes Jens Baggesen-pris bliver uddelt onsdag 31. maj klokken 17.00 i Kongegaarden. På netop dette sted fik forfatteren Jens Baggesen som seksårig i 1771 en oplevelse for livet og et kald til kunsten, da Dronning Caroline Mathilde steg ned af Kongegaardens stentrappe for at give ham et kys.
Det kan bare noget foråret… farverne i naturen bliver friske igen i takt med alt springer ud. Diverse dufte dukker frem fra planter og træer… og fra bassiner! Sydvestsjællands Kloakservice har her hjulpet en af deres kunder med rengøring af et større slambassin.