Seneste indlæg

Ditte Marie Skjærbæk. Foto: Katrine Jørgensen

Børnekulturdag i Korsør Kulturhus

Biblioteket og Kulturhuset inviterer den 12. oktober kl. 11-14 til en uforglemmelig Børnekulturdag i Korsør Kulturhus, en dag der lover at åbne døre til fantastiske kulturelle oplevelser for børnene i lokalområdet.
”Jeg har kunne mærke, at der lokalt har været stor opbakning til at sprede kulturen ud til børnene i Korsør og omegn. Føtex i Korsør har blandt andet sponsoreret goodiebags til de første 100 børn og lokale kulturaktører har vist stor interesse for at komme på dagen. Vi glæder os til en rigtig spændende dag med masser af gode input til børnene” siger Ditte Marie Skjærbæk.

Tunge køretøjer kontrolleret ved Storebælt

Tunge køretøjer kontrolleret ved Storebælt

Tungvognscenter Øst under Midt- og Vestsjællands Politi gennemførte tirsdag den 24. september kontrol af tunge køretøjer på rastepladsen ved Halsskov. Der blev i løbet af dagen standset 141 køretøjer, og der blev skrevet rapporter på 30 af dem – heraf syv udenlandske. Kontrollen blev afholdt i samarbejde med Færdselsstyrelsen, Toldstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Arbejdstilsynet og Sydsjælland og Lollands-Falsters Politi.

Foto: ABW

Her er karaktergennemsnittet i matematik for 9. klassetrin

I Slagelse Kommune er karaktergennemsnittet i matematik for 9. klassetrin 5.8. Det betyder, at Slagelse Kommune er blandt de kommuner i landet, hvor gennemsnittet i matematik er lavest for skoleåret 2023/2024. Gennemsnitskarakteren i matematik for folkeskoler ligger på 6,1, viser data fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Politirapporten fra 2024-09-12

Politirapporten fra 2024-09-12

Onsdag klokken 21.18 blev en 15-årig dreng fra Korsør sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. En politipatrulje kørte omkring klokken 21.00 forbi Gasværksvej, hvor der var forsamlet en gruppe personer. En mand stak af ved synet af politiet. Det var en 15-årig dreng fra Korsør, som dog hurtigt blev løbet op. Den 15-årige havde en foldekniv med et blad på 5,5 cm med, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af våbenloven. En anden 15-årig dreng råbte en stribe skældsord efter politiet, og han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Nogle trafikanter på de danske motorveje undlader at holde til højre, selvom der er plads - til stor frustration for mange andre bilister. Foto: Vejdirektoratet

Ka’ du, så ska’ du holde til højre

Ka’ du, så ska’ du holde til højre!
Trafikanter, der ikke holder til højre på motorvejen, er den største kilde til irritation hos de danske bilister. Samtidig er det et problem for både trafiksikkerhed og fremkommelighed. En ny kampagne fra Vejdirektoratet skal derfor få flere trafikanter til at holde til højre.

Slagelse Kommune ansætter projektleder til Kruusesminde

Slagelse Kommune ansætter projektleder til Kruusesminde

Jesper N. Reumert er ansat som projektleder til udvikling af det store naturområde Kruusesminde. Et 260 ha. stort skønt areal direkte ved Storebælt og Korsør, som Den Danske Naturfond og Slagelse Kommune sammen har investeret i tidligere på året.
Med ansættelsen af Jesper N. Reumert skal de overordnede planer for Kruusesminde igangsættes. Et arbejde der skal ske i tæt samspil med en ny udviklingsplan for hele Korsør og naturligvis med hensyntagen til andre udviklingsplaner i Slagelse Kommune.

Foto: ABW

Region Sjælland: Vi ser frem til læger og lighed

Regeringen har lyttet til og fulgt Region Sjællands eksempel i forhold til at skabe fremtidens sundhedsvæsen. Det er meldingen fra formandskabet i regionen, der glæder sig over læger, lighed og nærhed i dagens udspil til en sundhedsreform.
Udover de positive takter i udspillet om læger, lighed og nærhed er der også glæde over, at Regeringen meget klart meldte ud, at der ikke ændres på placeringen af de sygehuse, Region Sjælland har i dag.

Foto: ABW

Fredag og fyraften

Lad op til weekenden med et musikalsk indspark – kom til rytmisk gudstjeneste i Skt. Povls Kirke med kirkebandet og kirkens præster.
Kirkebandet består som oftest af en solist, klaver, saxofon og guitar. Kirkens præster kæder ord og toner sammen over et til lejligheden valgt tema.

Foto: ABW

Gode råd til svampejagten

Vær opmærksom – både med svampe du køber i supermarkedet eller vilde svampe du selv plukker. Fødevarestyrelsen rådgiver her om tilberedning af vilde svampe, champignon, portobello og shiitakesvampe.

Foto: ABW

Her er kommunerne, der løfter 9. klasseelevernes beståelsesprocent mest

Andelen af 9. klasses elever, der består de obligatoriske prøver, er faldet. Men en ny CEPOS-analyse viser markante forskelle mellem kommunerne i deres evne til at løfte elevernes beståelsesprocent – selv når der tages højde for socioøkonomisk baggrund. Slagelse er blandt de kommuner der klarer sig bedst.