Politirapporten fra 2024-11-25
Politiet anholdt fredag klokken 9.56 en 35-årig mand. Det skete, efter at politiet klokken 7.28 fik en anmeldelse om, at der var en mand i et supermarked i Korsør, som havde et gevær stikkende op af rygsækken. Adskillige politipatruljer blev sendt til stedet, og det lykkedes efter kort tid at lokalisere den 35-årige i en lejlighed i byen, hvor han blev anholdt. Det viste sig at være et hardballgevær, som lå i en taske, han havde smidt fra sig inden anholdelsen, men den 35-årige blev sigtet for trusler og afhørt på politistationen i Næstved, inden han blev løsladt igen klokken 20.20.