Politirapporten fra 21-08-2023
Politiet fik fredag eftermiddag en anmeldelse fra en beboer på Lille Egedevej lidt uden for Korsør. Han havde dagen forinden haft besøg af en “tekniker” fra Waoo Fibernet, som skulle tjekke på fiberboksen, som der netop havde været vrøvl med. Den såkaldte tekniker fik tilbudt en kop kaffe, men skulle lige hente noget i sin varebil. Og forsvandt. Det samme gjorde nogle kontanter og smykker, og derfor anmeldte beboeren tyveriet til politiet.