Politirapporten fra 2024-02-19
Ikke færre end 28 gange fordelt over de seneste måneder har en 32-årig mand tilsyneladende sneget sig i sin bil igennem betalingsanlægget ved Storebæltsbroen uden at betale – senest den 19. januar i år. Men gennem politiets efterforskning er det nu lykkedes at identificere både mand og bil, og den 32-årige mand, der er sigtet for 28 tilfælde af “tilsnigelse af adgang uden at betale”, kan nu se frem til et retsligt efterspil.