Seneste indlæg

Foto: ABW

Slagelse Kommune og HJM Recycling A/S indgår forlig

Tilbage i 2019 nedlagde Slagelse Kommune et forbud efter planlovens § 14 overfor HJM Recycling A/S, der ønskede at opføre en 10 meter høj støjmur på Korsør Havn. Dette førte til et retsligt efterspil, som nu har fundet sin afslutning ved, at de to parter har indgået forlig.
Det indgåede forlig betyder, at HJM Recycling A/S trækker de to retssager mod kommunen tilbage. Parterne er enige om, at ingen af dem skal betale sagsomkostninger til den anden part i forbindelse med de nu afsluttede retssager.

Foto: Carl Andersen

Korsørs købstadsrettigheder fejres

I år fejrer Korsør købstadsrettigheder som blev givet af Erik af Pommern i 1425.
Det gør Korsør by og Overfartsmuseum også. Fra 17. april til 19. oktober (se kalenderen for åbningsdage) vil museet i billeder og tekst fortælle om byens spændende historie.

Louis Nielsens butikker i Slagelse og Korsør ejes af Jeanette Kromann og Stine Skov (Bilka Slagelse), Ole Clausen (Korsør) og Jeanette Petersen (Slagelse City). De er stolte af titlen som Danmarks bedste arbejdsplads for tredje år i træk. PR-foto

Danmarks bedste arbejdsplads for tredje år i træk

For tredje år i træk kan medarbejderne hos Louis Nielsens tre butikker i Slagelse og Korsør fortælle, at de er en del af Danmarks bedste arbejdsplads. Særligt de unge er glade for at gå på job hos optikerkæden, hvorfor Louis Nielsen også fik prisen som Danmarks bedste arbejdsplads for unge under 25 år.

Pressefoto

Et dansk akvakultureventyr tager næste skridt

Det er ikke hver dag, at man bliver vidne til en milepæl i dansk akvakultur. Men det blev vi her i april 2025, hvor Musholm A/S skrev under på opkøbet af den traditionsrige dambrugsvirksomhed Lundby Fisk.
Med købet samler Musholm og datterselskabet Løjstrup Dambrug nu fire solide nordjyske dambrug – herunder det historiske Mølgård, hvor eventyret begyndte i 1961 – under ét banner. Det er en begivenhed, der ikke bare er vigtig for de to virksomheder, men for hele den danske fødevaresektor.

Foto: ABW

Gudstjeneste med middag

Skærtorsdag var den aften, hvor Jesus holdt nadver med sine disciple for sidste gang. Noget som vi jo efterfølgende gør, stort set hver gang vi holder gudstjeneste. Ordet “nadver” betyder “måltid”. Skærtorsdag aften den 17. april kl. 17 gør vi noget særligt ud af, at nadveren er et måltidsfællesskab. Det gør vi ved at spise sammen i Sankt Gertruds Hus efter gudstjenesten, hvor Lykke Wester er prædikant.

Mia Amalie Holstein Foto: Jakob Melgaard

Her er kommunerne, der har hævet skatten mest siden sidste valg

Inden din familie slår sig ned i en kommune, bør I tjekke det kommunale skatteniveau – for det kan få mærkbare konsekvenser for jeres økonomi, og flere kommuner har foretaget store ændringer i kommuneskatten siden sidste kommunalvalg.
“Kommuneskatten er af stor betydning for borgernes økonomi. Det er derfor afgørende, at vi diskuterer, om de mange skattestigninger er nødvendige – og om flere kommuner burde følge Københavns eksempel og sænke skatten,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.

Pressefoto

Populært madkoncept kommer til Korsør

Der er godt nyt til de kvalitetsbevidste bilister og borgere i Korsør og omegn. Den 7. april åbner det populære restaurant- og take away-koncept NOAHS nemlig på Q8-stationen, hvor det vil være muligt, at bestille et stort udvalg af lækre og frisklavede retter – med mulighed for levering til døren.

Megaglæde

Megaglæde

Klæder skaber folk, siger man. Og vi siger, kunst skaber glæde, så kom forbi og se på kunst. Sådan lyder invitationen fra kunstforeningen Galleri Jethoni Plus, hvor du kan få kunst til din bolig eller arbejdsplads for få penge. Der bringes et væld af kunstneriske udtryk til Korsør, når Galleri Jethoni Plus åbner dørene for udstillingen “Joyment of Art / Kunstens glæder”. Med både faste og nye gæstekunstnere inviteres alle til at opleve en mangfoldighed af kunstværker, der spænder fra glaskunst over billedkunst og keramik til unikke tekstilværker.

Litteraturkreds

Litteraturkreds

Findes der noget bedre end en varm kop kaffe eller te, en god bog og nogle at dele det hele med?
Der er plads til 15 deltagere i Skt. Povls Kirkes litteraturkreds. Når der ikke er flere bøger i vindueskarmen til udlån, er du velkommen til at kontakte bogbestyrer Hanne Hovmøller for plads på ventelisten. Bøgerne kan lånes ca. en måned før hver enkelt litteraturkreds. Husk at notere dit navn, adresse og tlf.nr. på listen, når du tager en bog.

Politirapporten fra 2025-03-24

Politirapporten fra 2025-03-24

Politiet standsede fredag klokken 18.15 en bil på Caspar Brands Plads i Korsør, som ikke havde rettet sig efter skiltningen om indkørsel forbudt. Føreren var en 20-årig mand fra lokalområdet, og da han virkede påvirket af stoffer, blev han anholdt og sigtet for narkokørsel. Da politiet visiterede ham, dukkede der fire små poser op med godt seks gram hash, og den 20-årige havde også nogle kontanter med sig. Hashen blev konfiskeret, og den 20-årige blev herefter sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og færdselsloven.