Seneste indlæg

Pressefoto

Udstillingen ”TRE-PÅ-STRIBE” i september og oktober

Vi glæder os til at præsentere hele tre nye kunstnere på én gang, fortæller bestyrelsesmedlem Gitte Gaul fra Kunstforeningen Galleri Jethoni Plus i Korsør, som er kommet godt fra start på det gamle torv, med de fine brosten og de flotte træer.
Derfor inviterer de til åbning af udstillingen lørdag den 7. september kl.14,00, hvor alle er velkomne til at møde kunstnerne og få en forfriskning.

Foto: ABW

Fredag og Fyraften

Kirkebandet og kirkens præster inviterer jer til at lade op til weekenden med et musikalsk indspark i form af en rytmisk gudstjeneste.
Kirkebandet består som oftest af en solist, klaver, saxofon og guitar. Kirkens præster kæder ord og toner sammen over et til lejligheden valgt tema.
Det sker fredag den 30. august 2024 kl. 17 i Sankt Povls Kirke.

Pressefoto

Sporarbejderne rykker videre på den sjællandske hovedstrækning

Banedanmark kan nu sætte flueben ved sommerens arbejde med at forny sporene mellem Slagelse og Korsør, som fremover betyder mere stabil togdrift.
Afslutningen af Slagelse-Korsør projektet betyder samtidig, at Banedanmark rykker videre på hovedstrækningen for at forny og hastighedsopgradere sporene mellem Roskilde og Ringsted.

Foto: ABW

Brug af digitale muligheder giver en mere nær lægevagt

Når borgerne i Region Sjælland har brug for akut lægehjælp, er lægevagten via akutnummeret 1818 den primære indgang store dele af døgnet.
Siden oktober 2022 har regionen selv drevet lægevagten. Nu viser en ny evaluering af de 330.000 borgerhenvendelser til lægevagten i 2023, at de politiske målsætninger om mere nærhed og tilgængelighed er på rette kurs.

Politirapporten fra 2024-08-12

Politirapporten fra 2024-08-12

Det kan være svært at agere i krydsfeltet mellem hjælpsomhed og mistænksomhed, og det kom til at koste en hjælpsom mand et mindre, kontant beløb i fredags. Omkring klokken 14.15 blev han vinket ind til siden på Slagelse Landevej ved Ormeslev, hvor der holdt en udenlandsk Mercedes med to mænd i. De forklarede på engelsk, at deres betalingskort ikke virkede, og at de ikke havde mulighed for at få vekslet deres udenlandske valuta, som tilsyneladende var russisk. De fik besnakket den hjælpsomme mand, der er fra lokalområdet, til at bytte en udenlandsk pengeseddel til en dansk. Efter at de to mænd havde fået gode, danske kontanter, kørte de fra stedet, men da manden lidt senere ville veksle den modtagne pengeseddel, kunne det ikke lade sig gøre. Politiet har bagefter registreret anmeldelsen som en sag om tricktyveri.

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin (V) - pressefoto

Regeringen vil målrette nyt skattefradrag til unge bosat i landdistrikterne

Når regeringens landdistriktspolitiske udspil bliver præsenteret, kan studerende og elever i landets 25 yderkommuner se frem til et nyt befordringsfradrag.
Mange unge i landdistrikterne vil gerne blive boende i deres lokalsamfund, samtidig med at de kan passe deres uddannelse i en større by. Det ønsker regeringen at understøtte.

Anni - pressefoto

Fire gange hole in one på fem dage

Hos Korsør Golf Klub er de imponerede. De har registreret ikke mindre end 4 x HOLE IN ONE PÅ 5 DAGE. Stort tillykke til de fire dygtige spillere Anni, Kirsten, Lars og Benedicte.

Kom med på havnevandring

Kom med på havnevandring

Alle borgere i Korsør og gæster har nu muligheden for at deltage i en spændende havnevandring dagen før Danmarks Maritime Folkemøde.
Korsør Havn byder jer velkommen til en unik rundvisning med havnedirektør Jimmi Jørgensen og tidligere borgmester i Slagelse, nu bestyrelsesformand for Korsør Havn, John Dyrby Paulsen. Dette er en sjælden mulighed for at komme helt tæt på de ellers lukkede og terrorsikrede områder af havnen.

Åben havn

Åben havn

Kom til åben havn hos Korsør Havn i anledning af Danmarks Maritime Folkemøde 2024.
Dette er en unik mulighed for at komme helt tæt på de store kraner og skibe. Der vil være en pølsevogn på dagen, hvor Korsør Havn har sørget for en gratis pølse til de første 200 besøgende på dagen.

PlusByg i Næstved har bl.a. et stort udvalg af møbler. Foto: ABW

AffaldPlus åbner ny PlusByg

Det har LÆNGE været på tegnebrættet at åbne flere genbrugsbutikker i AffaldPlus. Og nu sker der endelig noget! Lørdag d. 24. august kl. 10.00 byder AffaldPlus velkommen til åbningsfest i det nye PlusByg på Spirevej 4 i Ørslev – med lidt godt til ganen og ikke mindst raflerabat på de køb, man gør sig på dagen.
PlusByg Vordingborg er nummer to i rækken af AffaldPlus’ byggemarkeder. Det første ligger i Næstved. Herudover er der tre PlusButikker i hhv. Næstved, Rønnede og Slagelse. Men det er planen, at der snart skal komme flere til. I første omgang kigges der på placeringer i både Ringsted og Sorø.