Et nyt havedesign
Det er blevet forår, og snart skal haven indtages, og muligvis også omlægges. Er du træt af at slå græs, anbefaler Henriks Have og Anlæg en have uden græsplæne. Plænen er ofte den mest arbejdskrævende del af haven – i hvert fald hvis den skal være pænt grøn og fri for mos og mælkebøtter. Mange travle haveejere kan med fordel tænke i alternativer, f.eks. trædesten i bunddække, stier mellem staudebede eller ‘vild med vilje’-bede, som kun kræver pasning et par gange i sæsonen.