Seneste indlæg

Copyright: Movia

Yderligere 3,7 mio. af Movias årlige rejser overgår til elbusser

Fem buslinjer overgår fra diesel- til eldrift den 13. april 2025. Endnu et vigtigt skridt i omstillingen af Movias busdrift, når 25 nye elbusser på buslinjerne 14,123, 216, 220 og 358 fremover bliver mere støjsvage og kommer til at køre mere miljøvenligt. De fem buslinjer har tilsammen hvert år 3,7 mio. passagerer.

H.M. Kongen ved starten af Royal Run '24 i Fredericia. Foto: Palle Peter Skov /Royal Run

Historie, natur og ikoniske vartegn venter de 97.500 deltagere

Når Royal Run ’25 afvikles 2. pinsedag, bliver de fem værtsbyers gader og vartegn forvandlet til en royal motionsfest. 97.500 deltagere får en enestående mulighed for at opleve Ribe, Viborg, Horsens, Korsør og København/Frederiksberg på en helt nye måde.
Årets ruter i værtsbyerne byder på alt fra historiske bydele og smukke kyststrækninger til stemningsfyldte byrum og masser af lokal opbakning.
I Korsør går starten ved Havnepladsen, hvor vandet og udsigten til Storebæltsbroen og byens flådestation kan nydes, mens København i år får startområde på Kongens Nytorv, og slutter Royal Run af med en spektakulær målportal i Kolonnaden ved Amalienborg.

Foto: ABW

Livet, lyset og sangens mirakel: Om B S Ingemann

Sankt Povls Kirke arrangerer torsdag 24. april kl. 17 en sang- og musikfortælling om digteren B.S. Ingemanns liv og digterunivers.
Ingemann Trioen spiller og synger hans kendte og mindre kendte sange i vores egne fortolkninger. Trioen fortæller om hans liv, samtid og hans uortodokse og grænseløse religiøse univers.

Credit: Slagelse Kommune

Samkørsel boomer

Tal fra den seneste rapport om samkørsler i Slagelse Kommune viser, at det er steget fra 756 samkørsler i 2022 over 2.709 i 2023 til 9.592 sidste år – altså mere end en tredobling ifht. det foregående år. Den flotte vækst sker samtidig med, at der ifølge Movias statistikker er flere passagerer i den kollektiv trafik, som kører i Slagelse Kommune. Og tendensen ser ud til at fortsætte i år, hvor der i første kvartal var 2.359 samkørsler via appen i Slagelse Kommune.
Det er især ture mellem Korsør og Slagelse, mellem Dalmose og Slagelse og mellem Skælskør og Slagelse at der er mange, som kører sammen. Men i mindre byer som Sørbymagle, Lille Egede og Ørslev – hvor der bor færre borgere – er samkørsel også populært.

Pressefoto

Påskebørnedage i Birkegårdens Haver

Det er tid til påske i Birkegårdens Haver, og de ser frem til at byde alle de forårsglade gæster velkommen. De fejrer foråret med tre fantastiske og underholdende Børnepåskedage for hele familien torsdag 17. april 2025 – lørdag 19. april 2025
Børnene kan glæde sig til aktiviteter som familieskattejagt, æselridning i dyreområdet og fiskefodring. Derudover kan de søge efter påskeharens æg, spille „ram en kylling‟ og deltage i det sjove æggeløb, de slipper også deres ATV’er løs på marken, hvis vejret tillader det.

Ruterne til Royal Run i Korsør er klar

Ruterne til Royal Run i Korsør er klar

Når Royal Run løber af stablen 2. pinsedag den 9. juni 2025, bliver det med en maritim kulisse i Korsør. I samarbejde med Royal Run kan Slagelse Kommune og Korsør Atletik og Motion løfte sløret for ruterne, som bugter sig gennem byens historiske gader, langs kystlinjen og med udsigt til både Storebæltsbroen og igennem Flådestation Korsør.

Aktuel soloudstilling

Aktuel soloudstilling

Adam Saks er kendt for at tilegne sig løsrevne motiver og billeder, som han indsætter i flertydige og spændingsfyldte konstellationer. På den måde skaber han nye, overraskende fortællinger på grænsen mellem figuration og abstraktion.
I Korsør viser han en række malerier og nye værker, hvoraf en del er keramiske objekter, som han netop har skabt på keramikcenteret Guldagergaard i Skælskør under et arbejdsophold på fire uger.

Foto: ABW

Slagelse Kommune og HJM Recycling A/S indgår forlig

Tilbage i 2019 nedlagde Slagelse Kommune et forbud efter planlovens § 14 overfor HJM Recycling A/S, der ønskede at opføre en 10 meter høj støjmur på Korsør Havn. Dette førte til et retsligt efterspil, som nu har fundet sin afslutning ved, at de to parter har indgået forlig.
Det indgåede forlig betyder, at HJM Recycling A/S trækker de to retssager mod kommunen tilbage. Parterne er enige om, at ingen af dem skal betale sagsomkostninger til den anden part i forbindelse med de nu afsluttede retssager.

Foto: Carl Andersen

Korsørs købstadsrettigheder fejres

I år fejrer Korsør købstadsrettigheder som blev givet af Erik af Pommern i 1425.
Det gør Korsør by og Overfartsmuseum også. Fra 17. april til 19. oktober (se kalenderen for åbningsdage) vil museet i billeder og tekst fortælle om byens spændende historie.

Louis Nielsens butikker i Slagelse og Korsør ejes af Jeanette Kromann og Stine Skov (Bilka Slagelse), Ole Clausen (Korsør) og Jeanette Petersen (Slagelse City). De er stolte af titlen som Danmarks bedste arbejdsplads for tredje år i træk. PR-foto

Danmarks bedste arbejdsplads for tredje år i træk

For tredje år i træk kan medarbejderne hos Louis Nielsens tre butikker i Slagelse og Korsør fortælle, at de er en del af Danmarks bedste arbejdsplads. Særligt de unge er glade for at gå på job hos optikerkæden, hvorfor Louis Nielsen også fik prisen som Danmarks bedste arbejdsplads for unge under 25 år.