Muskelsvind får sin egen mærkedag
Den 18. marts bliver en helt særlig dag for Muskelsvindfonden. For første gang nogensinde får muskelsvind sin egen mærkedag – en dag, der handler om at fejre fællesskabet, historien og om at sige tak. Dagen bliver markeret med et spektakulært syn: Storebæltsbroen lyser op i Muskelsvindfondens ikoniske røde farve.
Mærkedagen fejres med et brag i Korsør på Musholm – ferie, sport, og konference, som er etableret af Muskelsvindfonden. Inviterede er den politiske ledelse fra Muskelsvindfonden, bestyrelsesmedlemmer fra hhv. Rehabiliteringscenter for Muskelsvind, Grøn Koncert og Musholm samt samarbejdspartnere.
Muskelsvindfonden vil nu fortsætte arbejdet for, at muskelsvinddagen d. 18. marts bliver en officiel FN-mærkedag.