Det er aldrig for sent at begynde på et nyt kapitel
Ditte er næsten født ind i servicebranchen. Med en far og farfar, der begge var tjenere, og en mor, der var smørrebrødsjomfru, blev hun tidligt introduceret til hotelverdenen – og i 1988 blev hun færdiguddannet tjener fra Hotel Postgården i Sorø.
“Jeg elsker at se folk hygge sig,” fortæller hun og tilføjer: “Og når jeg bidrager til det, er det fedt at være tjener!”
Gennem årene har hun været alt fra klassisk tjener til konferencetjener, morgentjener og AV-tjener – og da Comwell overtog Granpark, blev hun en del af kæden. I dag er hun på Comwell Klarskovgaard, og hendes tilgang og filosofi matchede Comwells fra dag et.