Fald i antallet af boligområder på den såkaldte parallelsamfundsliste er tegn på en positivt social udvikling
Antallet af boligområder på den såkaldte parallelsamfundsliste er i år reduceret til otte, mod 12 sidste år. Fire områder – Vejleåparken, Motalavej, Nørager/Søstjernevej og Skovgårdparken – er kommet af listen.
Det viser Social- og boligministeriets netop offentliggjorte lister over udsatte boligområder og parallelsamfund. Offentliggørelsen omfatter også listerne over omdannelses- og forebyggelsesområder.