Seneste indlæg

På billedet ses Jane Dahl og Neija Schneider foran VestsjællandsCentrets indgang ud til Casinotorvet.

Professionsbachelor bliver i Slagelse

Zealand Erhvervsakademi i Slagelse udbyder en ny uddannelse til september, nemlig en 3 1/2 -årig professionsbachelor (PBA) i Engelsk og Digital Markedskommunikation. Zealand har overtaget uddannelsen fra Syddansk Universitet, der lukker deres afdeling i Slagelse.
Vi har mødt Jane Dahl, der er viceborgmester i Slagelse Kommune og Neija Schneider, som er PBA-studerende i Engelsk og Digital Markedskommunikation, til en snak om uddannelsen og det at være studerende i Slagelse.

Transformation - den nye tids leder

Transformation – den nye tids leder

At komme fra at være en larve, og blive forvandlet til en sommerfugl, er en transformation af de helt store.
Som leder må du nødvendigvis transformationen igennem, netop for at finde ud af hvem du er og hvilken leder du ønsker at være. 
Og netop forvandlingen kan betyde ALT for dig, dit fremtidige lederskab og den organisation du er en del af.

Pressefoto

Konvertering af Uno-X i Korsør markeres med åbningstilbud

Bilister i Korsør vil nu opleve nye farver og logo, når de skal tanke eller vaske deres bil. Det sker, da Uno-X har overtaget den tidligere Shell-station på Tårnborgvej 1 i Korsør.
Åbningen af de nye stationer markeres med en prisrabat mellem kl. 15-18, hvor bilister vil få en krones rabat på brændstof på åbningsdagen tirsdag den 25. juni. Yderligere vil bilister på åbningsdagen få 50 % på enkeltvaske i vaskehallen og 14 dage frem.

Foto: ABW

Sommersang

Onsdag 19. juni kl. 19 indbyder Halskov Kirke til sommersangaften, hvor vi synger højsommeren ind med nogle af de dejlige sommersange, vi ikke rigtig kan synge igennem vinteren. Vi synger også lidt fra sæsonen, der er gået, og så er pigekoret med, og de vil synge nogle smukke sommersange for os.

Foto: ABW

Morgensang

Sankt Povls Kirke inviterer til morgensang fredag den 21. og 28. juni.
Vi synger sammen fra Højskolesangbogen, salmebogen, 100 Salmer eller hvad præsterne har fundet af sangskatte.
Efter sangen er der frisk kaffe og hjemmebag.
Kom og syng med!

Foto: PID

Byens børnevenlige Sankt Hans arrangement

Korsør holder Sankt Hans Sammen søndag d. 23. juni 2024 på plænen ved Korsør Bibliotek.
Kl. 18 åbner pladsen åbner med salg af sodavand, øl, slush ice, popcorn og pølser. Kl. 19 tændes bålet.

Politirapporten fra 2024-06-10

Politirapporten fra 2024-06-10

Torsdag klokken 11.29 fik politiet en anmeldelse om, at to mænd var gerådet i en kraftig diskussion med personalet i et byggemarked i Korsør. De to mænd – en 19-årig fra Slagelse og en 25-årig fra Korsør – var ikke ønsket som kunder i forretningen på grund af tidligere butikstyveri, men de blev temmelig ophidsede, da de blev afvist. Politiet sigtede begge mænd for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og de blev bortvist fra stedet.

Region Sjælland har åbnet for borgerforslag

Region Sjælland har åbnet for borgerforslag

Har du forslag til, hvordan sundhedsvæsnet i Region Sjælland skal se ud og virke, kan du som borger i regionen nu stille forslag til Regionsrådet. Det kan eksempelvis handle om tryghed i behandlingen, nære sundhedstilbud eller bæredygtighed i driften af sygehusene.
Et borgerforslag i Region Sjælland skal have opbakning fra 5.000 borgere, før det bliver taget op til behandling i Regionsrådet.

Foto: ABW

Friluftsrådet uddeler 13,4 mio. kr. til 170 projekter

Friluftsrådet har med Udlodningsmidler til Friluftsliv uddelt 13,4 mio. kr. til 170 projekter over hele landet. Projekterne skal forbedre de fysiske rammer for friluftsliv, skabe bedre muligheder for friluftsliv for børn og unge og udvikle mulighederne for vandfriluftsliv. I Region Sjælland er der ydet tilskud til 33 projekter for i alt 2.979.300 kr.

Musholm bliver pilot på verdensomspændende naturtiltag

Musholm bliver pilot på verdensomspændende naturtiltag

Musholm er udvalgt af det internationale Science Based Targets for Nature som pilotvirksomhed på det marine område til at lave vejledninger for, hvordan Musholm og andre virksomheder kan arbejde vidensbaseret med egne naturaftryk og sætte mål for naturpositive tiltag.