Kom med på havnevandring
Alle borgere i Korsør og gæster har nu muligheden for at deltage i en spændende havnevandring dagen før Danmarks Maritime Folkemøde.
Korsør Havn byder jer velkommen til en unik rundvisning med havnedirektør Jimmi Jørgensen og tidligere borgmester i Slagelse, nu bestyrelsesformand for Korsør Havn, John Dyrby Paulsen. Dette er en sjælden mulighed for at komme helt tæt på de ellers lukkede og terrorsikrede områder af havnen.