Fra have til hav
Slagelse Kommune og AffaldPlus vil med hjælp fra lokalområderne forsøge at genoprette nogle af de tabte stenrev.
Der findes nemlig masser af sten i de danske haver og på landbrugets marker. Og hvis man da ikke lige selv står og skal bruge dem til stendiger og havebassiner – så kan de afleveres i båsen til ’Natursten’ på AffaldPlus’ haveaffaldspladser. Fra haveaffaldspladserne i Slagelse Kommune vil AffaldPlus samle stenene sammen, og når der er mange nok, fragtes de til et centralt opsamlingssted i Korsør. Herfra vil de i løbet af de næste par år blive sejlet ud og lagt som nye stenrev.