Fyraftenskoncerter i foråret
Sæt kryds i kalenderen i 2025. Forårets første fem koncerter i Kunsthal Kongegaarden er allerede planlagt, og de er med nogle af landets mest respekterede professionelle musikere krydret med talentfulde stjerneskud, som vi kommer til at høre meget mere til. Kongegaarden er stolte over at kunne åbne sæsonen torsdag den 6. februar med Trio Con Trio – en af verdens førende kammerensembler.