Danmarkspremiere på Anklagerens Vidne
Den engelske krimidronning Agatha Christies intense retssalsdrama vises for første gang på dansk, når Sjællands Teater har premiere på teaterforestillingen ANKLAGERENS VIDNE. Langt fra den traditionelle teatersal i omgivelser, hvor der aldrig før er spillet teater.
I Agatha Christies gribende historie om retfærdighed, passion og forræderi kommer publikum til at opleve intensiteten og dramatikken på allertætteste hold – som tilhørere inde i selve retssalen – når ANKLAGERENS VIDNE spiller først i den gamle byrådssal på Korsør Rådhus.