Affaldplus bygger ud
I løbet af marts sendes byggeriet af AffaldPlus’ nye auditorie i udbud. Auditoriet er en tilbygning til det eksisterende YderZonen, hvor mere end 6.000 skoleelever og besøgende lægger vejen forbi hvert år. YderZonen er AffaldPlus’ unikke og eventyrlige formidlingscenter, hvor børn og unge fra de seks ejerkommuner kommer på besøg. Her lærer de om bæredygtighed og giver dem en grundlæggende forståelse for, hvordan innovation og udvikling er nøglen til en varig og bæredygtig udnyttelse af Jordens ressourcer.