Kom på besøg og få en oplevelse i det nye Galleri Jethoni Plus, Torvet No. 6 i Korsør.

Anja Buur, Gitte Gaul, Stella Elkjær og Jesper Jethoni er initiativtagere og der holdes åbningsreception søndag d. 4.2 kl. 14,00 – 16,00. Nicki Ottevig fra Kultur- , Fritid- og Turismeudvalget i kommunen holder åbningstalen, ligesom man kan møde kunstnerne.

Her kan man samtidig melde sig ind i den nye kunstforening for både børn og voksne og få invitationer og information om kommende begivenheder og events.

Udover de fire nævnte faste aktive kunstnere er de første to gæstekunstnere:

LISBT/Lisbeth Engraf

Inspirationen til mine WALK-ABOUT-MALERIER stammer ubevidst fra min sympati og fascination af den australske urbefolkning, the ”Aborigenees”, deres historie og deres kunst, som jeg oplevede i Australien.

“Walk About” hentyder til den aborigine tradition med ceremonielle vandringer i bushen.

En ukendt verden former sig i maleriet,

uforudsigelige og besynderlige væsener

snor og slynger sig om hinanden.

– Fodspor og høje hæle

– Fortid og nutid mødes

SKOVSTED

Marianne Skovsted Pedersen er den anden spændende nye kunstner, der også er forfatter og med en baggrund som pædagogisk konsulent skrevet mange børnebøger, bøger til undervisning og bøger om at læse andre bøger, f.eks. H.C. Andersen.

Som kunstner debuterer hun med dybden fra litteraturen med kunstnernavnet SKOVSTED, som er optaget af at formidle sine tanker om livet og den måde vi agerer i det på.
Værkets titel er en vigtig del af værkets intention, og hun kalder sine værker for ”Maleri med mening”, som  i den grad lægger op til refleksion.
En af de faste aktive kunstnere i Galleri-Jethoni Plus :

STELLA ELKJÆR
Man genkender Stella Elkjærs værker på alle hendes skønne farver og hendes måde at bygge billedet op på. Stella’s billeder afspejler tit hendes humør. Lag på lag og med div. Effekter giver hun sine billeder liv.

Gå på eventyr i hendes billeder, og nyd hendes farvesammensætning, effekter og spil og måske begynder billedet at fortælle sin helt egen lille historie.

Besøg

Galleri Jethoni+ , Torvet 6, Korsør

Åbent: kl. 12,00 – 16,00 fredag, lørdag, søndag og onsdag

Og efter aftale for din gruppe.

Hjemmeside: www.galleri-jethoni.dk samt SoMe.