Sankt Povls Kirke arrangerer torsdag 24. april kl. 17 en sang- og musikfortælling om digteren B.S. Ingemanns liv og digterunivers.

Ingemann Trioen spiller og synger hans kendte og mindre kendte sange i vores egne fortolkninger. Trioen fortæller om hans liv, samtid og hans uortodokse og grænseløse religiøse univers.

Om Ingemann fortælles undervejs:

om hans lykkelige barndom i præstegården i Torkilstrup – om ungdommen i København med sygdom, depression og krigstraume – og om voksenlivet i Sorø med sin elskede Lucie.
om hans digterunivers: salmerne, sangene, digtene, romanerne og eventyrene
om de litterære og religiøse fighter mellem ham romantikkens andre ”store”.
om hans uortodokse og grænseløse religiøsitet.
om samtiden med politisk, økonomisk og militært kaos – Danmarks store deroute – og om Guldalderen
og om hvordan lyset hos Ingemann altid vinder over mørket.
Og så gør Ingemann Trioen sig tanker om, hvad der gør ham relevant også i vores egen samtid.

Aftenen indledes med fællessang.

Kilde

Foto: ABW