Korsør Bibliotek slår dørene op for en unik smagsoplevelse tirsdag den 8. april 2025 kl. 19.00. Under titlen „Det tynde øl: Books & Beers‟ inviteres bogelskere og ølentusiaster til en inspirerende aften, hvor litteratur og øl går hånd i hånd. En kombination af øl og litteratur, som sjældent er set.

Hvilken øl passer bedst til din yndlingsroman? Er der en smag, der kan fremhæve stemningen i en fortælling? Måske en mørk stout og en spændende krimi? Eller en IPA og en sjov fortælling?

Arrangementet byder på en spændende kombination af oplæsning, diskussion og ølsmagning, hvor deltagerne får mulighed for at udforske nye dimensioner i både litterære og smagsmæssige oplevelser. Det bliver en smagsrejse gennem litteraturens og øllets verden under kyndig vejledning fra bibliotekarerne, der vil komme med overraskende kombinationer, der måske ændrer din læse- og drikkesmag.

Billetter koster 75 kr. og kan købes via bibliotekets hjemmeside slagelsebib.dk eller på bibliotekerne.

Kom og find ud af, hvilken øl der passer til din næste læseoplevelse, og lad os skænke dig et nyt perspektiv (og en god smagsprøve). Det bliver en hyggelig aften med andre bog- og øl-entusiaster

Arrangementet er del af arrangementsrækken ‚Det tynde øl‛, hvor dele af rækken er støttet af Statens Kunstfond. Se de andre arrangementer på slagelsebib.dk

Pressefoto