Støt den lokale julehandel og køb dine medarbejderjulegaver fra leverandører i Slagelse Kommune. Igen i 2022 leverer slagelsegaver.dk et stort og flot udvalg af lokale julegaver. Julegaveportalen kommer til at indeholde over 300 forskellige julegaver, når de sidste gaver bliver lagt ind i denne uge.

Ved at benytte slagelsegaver.dk sender du/din virksomhed et stærkt signal til egne medarbejdere, erhvervslivet og lokalsamfundet generelt.

Du kan vælge julegaverne til medarbejderne – eller medarbejderne kan selv vælge. Systemet er fleksibelt, så hvis gavebudgettet er på fx 750 kr., kan medarbejderen frit vælge flere gaver, fx en 500 kr. og en til 250 kr.

Slagelsegaver leverer de indpakkede julegaver gratis ud til virksomhederne i uge 48, 49 og 50.

Slagelsegaver udbydes i samarbejde mellem de tre erhvervsforeninger i Slagelse Kommune: Skælskør Erhvervsforening, Korsør Erhvervsforening og Business Slagelse. Portalen driftes af Business Slagelse.

Informationsfolder

Læs mere om slagelsegaver.dk i deres informationsfolder (InfoVirksomhederSlagelsegaver21september2022)

Pressefoto